Forskønnelsen_1914

den Slags Billedhuggerarbej­ der, der er hugget direkte ud af Blokken og ikke skruet op eller punkteret ud efter en Mo­ del. Christiansborgs Ridehus og de tilstødende Buegange, der endnu tilhører Barokken, er ogsaa udprægede Eksem­ pler herpaa. Naturligvis er de byggede efter Tegninger som alle andre Bygninger, men det synes, som om den Tids Ar- chitekter brød sig mindre om, hvad der tog sig godt ud paa Papiret, og mere om den haandgribelige Virkelighed. Man faar derfor ikke det rette Indtryk af de forskellige Teg­ ninger til Marmorkirken, som aldrig kom længere end til Pa­ piret. Udstillingen er rigelig forsynet med Udkast til denne Bygning; her findes baade Jar-

Rolf Schroeder: Hus i Snekkersten. Efter Forandringen.

dins og Eigtveds Tegninger og en stor Model af Harsdorff. Ingen af de to første virker videre tiltalende. Eigt­ veds fra 1752 har en høj spids Kuppel, der ikke er langt fra at virke smaalig; Jardins fra 1756 har en smukkere Sil­ huet, men lider af andre Mangler; her forekommer Underbygningen for lav. Harsdorffs Pantheonlignende Rund­ tempel er større i Stilen, men heller ikke helt lydefrit; efter disse Planer at dømme er der ingen særlig Grund til at beklage, at ingen af dem blev til Virkelighed, men maaske vilde der være kommet et ganske andet Resul­ tat ud, naar Bygmestrene først havde

udtrykke en Beklagelse af, at her ikke findes Tegninger af Christian V I’s Christiansborg. I disse Aar, da Slottet er i Færd med at rejse sig igen, vilde det være særlig interessant at kunne sammenligne det med dets første For­ gænger. Der findes formentlig saa- danne Tegninger af Håusers Slot og dets Omgivelser. Det vilde ogsaa ha­ ve haft sin Interesse at se Tegninger fra den Tid til Bygninger, som eksiste­ rer endnu. Det vilde have gjort det lettere at forestille sig, hvordan de Bygninger, der aldrig blev rejst, vil­ de have setud, og hvordan de, der ikke mere eksisterer, saa ud. For en

Ikke-Sagkyndigs Øje tager det sig, naar man sammenligner Meyns Tegning til kirurgisk Akademi med Bygningen selv (den eneste, hvor begge Dele foreligger), ud, som om Teg­ ningen ikke var denne Perio­ des stærke Side De Bygninger, vi har fra denne Blandingstid mellem Barok og Ny-Klassi- cisme. der i Danmark næsten ikkeladersigskille, udmærker sigisær vedet udpræget orga­ nisk Liv; de gor Indtryk af at være bygget op ganske frit. som om Architekten havde formet dem ganske alla prima som de staar, uden detaillere- de Tegninger. De minder om 50

Hus i Snekkersten. For Forandringen.