Forskønnelsen_1914

staaede Forsøg paa at modernisere dem. Disse Huse er det en Lidelse at se, og Lidelsen bli­ ver ikke mindre, fordi man gennem Cement­ puds og ensartet Oliemaling kan se, at det kunde være en Fest at se dem. Det vilde være ønskeligt, om Huset ved Tri­ nitatis kunde blive ført tilbage til sømmelig Skikkelse; men forlange dette af dets Ejer, kan man naturligvis ikke, saalidt som man kan hin­ dre, at det med Tiden kommer til at dele Skæb­ ne med den gamle Porcellænsfabrik; man maa, naar den Tid kommer, blot være glad, hvis dets Afløser bliver saa god en Bygning som den, der nu indtager Porcellænsfabrikkens Grund, thi den er himmelsk i Sammenligning med Vaisen- husets Afløser, og i sig selv ikke daarlig, men overfor de Staten tilhørende Huse er Stillingen en anden. De blev vel nok i sin Tid købt med den Bestemmelse, at de skulde brydes ned og give Plads for en Fortsættelse af Postgaarden i samme Stil som denne; men nu, da enhver Tanke om Bibeholdelse af Kobmagergades Postgaard som Centralposthus for København er skrinlagt, og da det tillige har vist sig, at de i de nævnte Bygninger værende Lokaler kan anvendes til postal og telegrafisk Virk­ somhed, bør de bevares og føres tilbage til deres oprindelige Udseende. »Kvisten« ud mod Løv­ stræde blev i Fjor restaureret med ganske for­ trinligt Resultat. Kan hele Murfladen faa samme Karakter, vil Gaarden efter Fjernelse af de nuværende hæslige Spejlglasruder og Anbringelse af Vinduer med smaa Ruder blive et prægtigt Exemplar af borgerlig Bygnings­

kunst og en Spore for Fortsættelse ud den Vej, som det skal indrømmes — ikke faa yngre Architekter i den senere Tid er sluaet ind paa. Bliver — hvad der er at forudse — en Udvi­ delse af Postvæsenets og Telegrafvæsenets Lo­ kaler nødvendig, bl. a. som Følge af. at Planen om Forgaardens Overdækning med Glastag og Indrettelse til Expeditionsloknle en Gang maa realiseres, saa har Postvæsenet en næsten unyttet Grund liggende i Lovstræde, paa hvil­ ken der kan opføres et Hus. som — hvis Ar­ chitekten har Blik for, hvud Strædets særegne Karakter kræver af ham — kan blive en yder­ ligere Pryd for dette og Byen. I den sidste Tid er ogsaa Hjornchusets Kvist ud mod Kobmagergade blevcn fuldstændig om­ bygget og giver et fortræffeligt Begreb om. hvor­ ledes en gennemført Restaurering vil komme til at virke. Om en saadan er tilsigtet eller blot under Overvejelse vides ikke, men det bor af en offentlig Mening forlanges, at Staten, her hvor det drejer sig om Bevarelsen af noget ka­ rakteristisk smukt kun lader de æstetiske Hen­ syn være raadende og sætter Big ud over Hen­ syn, som private Husejere maa tage eller i alt Fald er berettigede til at tage. Hvorledes det end monne gaa med de Huse af denne Art, som endnu staar inde i den in­ dre Bys Sidegader, der nu stønner under »moderne« Bebyggelse — de Huse, som Sam­ fundet ejer, bor bevares og vedligeholdes, fordi de, naar en smagløs Tids Tilsætninger fjernes, er noget for sig selv, noget ægte, noget dansk og noget københavnsk. , . Civia laicua.

il II Mj i J t i I II ’ IJ )J IIJJJJ Jj j l JIJJ.11.' J I I J i ) i !J1 I.K æ F li............................ ffi m v i .,. i .1 ' •uu jjj i , •rJ 11 J J J J J J J ' J J n id ] i j '-.i J jJ JiJ '-A »Hjjj dj i » jj i jj ) 'DJJ.UJ JJJJJ'JlU IJ’} JJJJJJ.I i IJiiiTMi jjjJtjJ' hiPÄu

Postvæsenets Ejendom, som den kunde komme til at se ud.

43