Forskønnelsen_1913

Wilders Plads.

(Efter Gerh- Grovc : K jobsnhavns Havn).

farernes Kaptajner indtog i Selskabet i Køben­ havn, tjener den store kinesiske Punchebolle i Drejers Klub, skænket af en af Klubbens Med­ lemmer, der selv som Skibskaptajn havde bragt den hjem. Der var en ejendommelig Modsætning mel­ lem København og Christianshavn i sidste Halvdel af XVIII Aarhundrede og Begyndelsen af det næste. København alle Vegne med Undtagelse af Toldboden, det eneste Sted, hvor Københavnerne kunde komme ud og* spytte i Vandet om Vaaren, naar Isen brød op afspærret fra Søen og den store Havn, de lærde og de militære Pedanters By, Kongens og Hoffets stive Residens med Smaaborgerlig- hedens Præg over alt. Og lige overfor paa den anden Side Knippelsbro, som man maatte skynde sig at komme over, medens Tid var, ti var Broklapperne oppe, kunde det stundom tage et Par Timer, inden de gik ned, Havne- og Handelsbyen Christianshavn. Det var friskere Luft herude, mere Djærvhed, mindre Spids­ borgerlighed. det lugtede af Tjære, der strøg Saltvandsluft ind fra Soen, det smældede med Flag og Vimpler og Sejl; Skibe kom og Skibe gik. man fik mærke herude, at Verden var større end til Nabogaardens Gærde, og at Christians­ havn havde en Dør aaben ud til den store Ver­ den. en Dør, som der i de gyldne Tider stadig strømmede Rigdomme ind igennem. Det er betegnende, at der i 1807 kunde kom­ me Advarsler om Englands Planer mod Kø­ benhavn til Regeringskrese gennem Christians- havnske Købmænd. Men de gyldne Tider kan aldrig blive ved.

den Handelsby, han havde tænkt sig. Den store Tid var kommen. Det saas alt paa Frastand paa Frelserskirkens og tyske Frederiks Kirkes pragtfulde og skonne Spir, som fra 1752 og 1769 knejsede over Christianshavn; det saas paa de store Kobmandsgaarde, som rejste sig ikke blot i Strandgade, men rundt omkring i Byen; det saas og hortes paa den Larm og den Virksom­ hed. som herskede paa Skibsværfterne og Plad­ serne. Tommermændenes Hamren og Søfolke­ nes Opsang, og det saas paa den stadige Strom nf store rigtlastede Skibe, som gled ned gen­ nem Havnen og varpedes ind til Bolværkerne. I Asiatisk Kompagnis Pakhus lossedes de kost­ bare Silketøjer og de fine Porcelainer op, og en Kinafarers Ankomst lokkede hele det fine København ud paa Pladsen for at se og beun­ dre og købe. Og kiggede man inden for hos Handelsherrernc, helst paa en Festdag, saas det paa Hjemmets solide og rige Udstyr, paa Borddækningen med de svære Sølvstager og det kinesiske Porcelain. Der var de Huse. hvor Porcclainet havde passeret Linien tre Gange, inden det havnede, hvor det skulde. Det blev bestilt i China. bragt hjem af Bestillerens egne Skibe efter forste Brænding, malet og dekoreret herhjemme, sendt ud for at blive brændt an­ den Gang og bragt til Christianshavn paa ny. Peter Appelbyes Punchebolle med Maleri af hans Reberbane og Skibsværft er endnu til paa Rosenborg, og sammesteds bevares en anden Punchebolle med Maleri af Frelserskirke og Pakhusene paa Bodenhoffs Plads.begge brænd­ te i China. men malede herhjemme. Og som Vidnesbyrd om den Stilling. China- 90