Forskønnelsen_1913

ikke blot hegne og frede Plad­ sen, men tillige borttage Virk­ ningen af, hvad der kan være af mindre heldige Bygninger uden­ om. Bænke var tænkt anbragt udenom, og et enkelt Monument rejst lige overfor Taarnet. Saa hvilede Planerne i nogle Aar indtil 1907. Paa Foreningens Generalfor­ samling den 24. Januar 1907 med­ delte Kunstakademiets Sekre­ tær, Docent P. Johansen, at Kunstakademiet Dagen forud til Kommunalbestyrelsen havde indsendt et Andragende om, at denne vilde give Tilladelse til at genrejse Nikolai Taarn i den Skikkelse det havde inden Bran­ den 1795. De fornødne Penge­ midler var tilrede fra en Mand, der foreløbig ikke vilde have sit Navn nævnt. Meddelelsen herom gav Stødet til, at Spørgsmaalet om Taarnets mise­ rable Omgivelser paany kom paa Dagsordenen. Naar Taarnet skulde restaureres og forsynes med Spir, vilde Griserierne ved dets Fod først rigtigt springe i Øjnene. Fra Havearchitekt Erstad-Jørgen- sen fremkom der snart efter Forslag om en Beplantning af Pladsen, der tænktes hegnet med en lav Mur, i Lighed med de lave Mure i Roskilde ved Domkirken og Jomfruklostret samme Steds; Haven skulde anlæg­

Etatsraad J. V. Dahlerups Forslag; Plan. ten, der tog velvilligt imod det og hen­ lagde det i sit Archiv. I 1902 fremkom der atter to Forslag til Nikolai Plads’ Regulering, nemlig fra Architekterne Prof. H.Wenck og C. Leuning Borch. Professor Wencks Forslag var et Led i de Bestræbelser, der da gik ud paa at bygge Telegraf­ væsenet et eget Hus. Forslaget blev ret stærkt kritiseret, fordi Forbindel­ sen mellem Taarnets og den palæag- tige Nybygnings Stil syntes noget for fjærn. Palæet var nok oprindelig og- saa bestemt for en anden Beliggen­ hed. Hertil kom, at Pladsen vilde knuges slemt af en saa stor Bygning, som i hvert Fald fra Nikolaigade gan­ ske vilde tage Synet fraTaar- net, der først vilde kunne ses i 3. eller 4. Sals Højde.

Architekt Leuning Borchs Forslag havde derimod den absolute Fordel, at selve Ni­ kolai Plads blev baade friere og smukkere ved den Bade­ anstalt, han foreslog opført paa en Del af Slagterbodernes Grund langs Vingaardsstræ- de. medens den anden og stør­ ste Del udlagdes til Havean­ læg. Foran Badeanstalten — mellem denne og Taarnet — var tænkt et Rosenanlæg med smaa Gange mellem Bedene, der omkranses af Buxbom- hække. IYderkanterne skulde plantes fyldige Busketter med rig Farvevirkning; de skulde 46

Kammerh. Meldahls Forslag til Genopf. af Nikolai Kirke. Plan.