Forskønnelsen_1913

forsvindende og i alt Fald ikke stort nok til med Virkning at begrunde Øn­ sket om Bodernes Bevarelse. Naar man imidlertid i saa lang Tid trods den stigende Misfornøjelse med disse Boder og den Forfatning, i hvil­ ken de har bragt Torvet, har fundet sig i Bodernes Tilstedeværelse, ligger det vist ogsaa mindre i den uhyre ringe Indtægt, de giver Kommunen, end i, at man ikke har været rigtig paa det rene med, hvad man skulde have i Stedet. Thi i denne Henseende er der i Ti­ dernes Løb fremkommet mange for­ skellige Forslag. Forinden vi gaar over til en Omtale af de Planer, der angaar Bodernes Fjærnelse, vil det være af Interesse at se lidt paa de Planer om Nikolai Plads Regulering, der ligger mellem Tidspunktet for Kirkens Brand i 1795 og Bodernes Opførelse. Allerede straks efter Branden be­ gyndte man at samle Penge ind til Kirkens Genopførelse, og der forelig­ ger fra 1796 et ganske kuriøst Forslag hertil fra daværende Stadsbygmester, senere Professor P. Meyn (den sam­ me der har bygget Kirurgisk Akade­ mi i Bredgade, den gamle Graver- bolig paa Assistens Kirkegaard ud mod Runddelen samt de smaa deko­ rative Pavilloner i Gitteret om Rosen­ borg Have langs Kronprinsessegade). Dette Projekt bærer, som man vil se, tydelig Præg af Datidens antikiseren­ de Smag og minder i mangt og meget om C. F. Hansens senere Udkast til Frue Kirke. Ligheden strækker sig endogsaa til den lille Kuppelbygning paa Taarnets Top. Det vil erindres, at ogsaa Hansen en Tid experimen- terede med en saadan Afslutning paa Frue Kirkes Taarn. Der samledes og­ saa nogle Penge ind til Nikolai Kirkes Genopførelse, men det var langt fra nok til Sagens Virkeliggørelse, og i Aaret 1800 blev det da fra Regerin­ gens Side besluttet, at Kirken skulde nedrives. Det skete — heldigvis — ikke lige straks. Tiden var fattig paa Penge og end ikke til Nedrivningen havde man tilstrækkelige Midler til Rede, langt mindre til at opføre no­ get nyt paa Grunden. Det var saa-

Jærnblik-Architektur skete i 1845, da det daværende 32 Mands Raad — sva­ rende til den nuværende Borgerrepræ­ sentation — vedtog at opføre disse Bygninger paa den Plads, hvor man i Aarene 1813— 17 havde ryddet Tom­ ten af den i 1795 delvis nedbrændte Kirke, som man i denne den store Nedgangsperiode i det økonomiske Liv ikke havde mægtet at genop­ bygge. Oprindelig havde den daværende Borgerrepræsentation været imod Slagterbodernes Anlæg. Fra 1833 fin­ des der saaledes en kongelig Resolu­ tion om, at Opførelse af Bygninger paa Grunden ikke kunde tilstedes, »naar de deri jordede Lig derved skulde berøves det fredelige Liv, som de levende tro at være de døde skyl­ dige«. Med denne Fred var det nu saa som saa. Der findes en Tegning fra 1828 (se Gengivelsen), der viser, at der paa Pladsen har rørt sig en efter Datidens Forhold ret livlig Færdsel med Handel med Kød og Grøntsager fra interimistiske Boder og Telte, og i 1845 havde man da ogsaa overvun­ det de Betænkeligheder, man tidlige­ re havde næret (sammenlign ogsaa Architekt C. F. Hansens i det følgende omhandlede Indstilling af 1807 an- gaaende Pladsens Benyttelse). Ligene fra den gamle Nikolai Begravelses­ plads blev opgravede, og for den ef­ ter den Tids Begreber meget betyde­ lige Sum af 92000 Rigsdaler anlagde man de endnu eksisterende Slagter­ boder efter Tegning af Architekt P.C. Hagemann, medens den østlige Del af Pladsen dels solgtes til Byggegrun­ de, dels anvendtes til Anlæg af Niko- laigade. Det var Magistratens Mening gen­ nem en aarlig Afgift fra Bodernes Lejere at skaffe sig dels Dækning for det Belob. hvormed Anlæget af Slag­ terboderne og Nikolaigade oversteg Indtægten af Salget af Byggegrunde­ ne, dels en fast aarlig Indtægtskilde. Medens denne imidlertid i 1881 var 18870 Kr., -i- Udgifter 6130 Kr. = ca. 13000 Kr., er den i det senest offent­ liggjorte Kommunalbudget kun ansat til 13060 - 5000 Kr. = c. 8000 Kr., et Belob. der i Sammenligning med det samlede Budgets Størrelse, ca. 36 Mill. Kr., maa kunne betegnes som ganske 42