Forskønnelsen_1913

Skiltningen er opnaaet ved en delvis Omform­ ning af Facadens Enkeltheder. Nr. 45. Mærke (Monogrammet J. H.). — Præ­ mie 100 Kr, Udkastet afgiver et for uroligt Hele og ikke tilstrækkelig tydelig Skiltning for 4 forskellige Forretninger i samme Hus, men det indeholder saa smukke Enkeltheder i de forskellige Dele af Skiltningen med dennes forskellige Bog­ staver, særlig i Stueetagens 2 Butiker, at Be­ dømmelseskomiteen har ment at kunne præ­ miere dette Forslag. Ved Navnesedlernes Oplukning viste For­ fatterne sig at være: Nr. 23: Architekt Ernst Heinr. Petersen. 1: Malermester Jørgen Laursen. - 26: Architekterne Th. Hjejle og Niels Ro- senkjær. - 28: Samme. - 37: Architekt O. Dahlstrøm. - 15: Architekt V. J. Mork-Hansen. - 29: Architekterne H. Chr. M. Steen og Al­ bert Oppenheim. - 45: Tegner Helgo-Jørgensen. nævnte Nybygning (hvis Formaal aabenbart er at tjene som Udstillingspavillon for et eller andet Stormagasin) opført i pseudo-klassisk Stil, helstøbt saavel i Stil som navnlig i Form (af ægte Cement), med Pilastre omkring store Vare­ husvinduer og opstillet som et Theater-Sæt- stykke med en Bagside, der ikke taaler at ses, men som man desværre ikke kan undgaa at se. Østerport dannede i gamle Dage en af Ind* gangene til Hovedstaden. De dejlige gamle Byporte laa der som en tavs, smuk Hilsen ud mod den, der kom kørende eller vandrende til Fods ude fra. Byens Porte maatte vige Pladsen for Byens Expansionstrang. Det fik endda være, skønt vi andre Steder fra har Exempler paa, at en Storbys Udvikling ikke behøver at betyde et hidsigt og skaanselsløst Stormløb mod dens gamle Minder om Fortiden. I sidste Hæfte af »Forskønnelsen«*) saa vi, hvorledes man i Tyskland med Forstaaelse og Skønsomhed vær­ nede om de gamle middelalderlige Byporte, ja endog ikke gik af Vejen for at bygge saadanne Porttaarne, hvor de kunde bevirke en Berigelse af Gadebilledet, og selv i en By som Paris, hvor Færdselen som bekendt er mindst ligesaa stærk som i Kjobenhavn, finder man de gamle By­ porte — endnu større end de kjøbenhavnske — staaende urørte midt i Trafiken. I gamle Dage smykkede man Indgangen til sin By med kostelige Søjler. Tiderne er forandre­ de. Nu naar vi ikke højere i Retning af Opfind- •) Artiklen: Tysk Stilstand og dansk Udvikling.

af Vinduerne og Dørene er harmoniske og dis­ krete. Bogstaverne i Indskrifterne derimod ikke helt gode. Nr. 37. Mærke (Et 3-Øres Frimærke). Præ­ mie 200 Kr. Udkastet frembyder et tiltalende Hele, hvor Skiltningen for 3 forskellige Forretninger frem­ træder tilstrækkelig tydelig. Her er angivet et nobelt og diskret Forsøg paa Lysreklame. Det vil dog maaske blive vanskeligt Aaret rundt at sørge for Beplantning af de angivne Blomster­ kasser. Nr. 15. Mærke «TRE RE«. — Præmie 100 Kr. Udkastet afgiver en god Skiltning for 2 For­ retninger, særlig den øverste er vellykket. Be­ dømmelseskomiteen har dog ikke følt sig helt sikker med Hensyn til Virkningen af Stueeta­ gens Skiltning gennem den udhængte Lysre- klame. Nr. 29. Mærke »Knold og Tot«. — Præmie 100 Kr Udkastet frembyder en ganske original Skilt­ ning for 3 Forretninger paa et lille Hus, selvom gaarden sin lave, men i al sin Beskedenhed ganske smukke Stationsbygning. Bygningen fortsattes mod Syd tidligere i en lav Bryst­ ningsmur, over hvilken man havde en smuk Udsigt over til Kastelsvolden og den svenske Kirke. Denne Mur fortsættes i en Række Cycle- skure, hvis Nytte maa synes ligesaa tvivlsom som deres Udseende er malpropert og uskønt. Denne omtvistelige Forskønnelse af Bane- gaardspladsen i Forbindelse med de smagløse Skiltedekorationer, der udgør Cycleskurenes Fortsættelse ned mod Sondre Frihavnsvej, har aabenbart ikke været de vedkommende Auto­ riteter tilstrækkelig. De har ment, at der til­ trængtes noget mere. noget der rigtig kunde fange Opmærksomheden. I disse Dage har man derfor ved Østbanegaarden paa den nævnte Brystningsmurs Sted afsløret en Ny­ bygning. der imidlertid i beklagelig Grad viser en ret udpræget Mangel paa Smag hos den eller dem. der har godkendt den vedkom­ mende Bygnings Opførelse paa dette Sted. Hvis man nemlig tror, at vedkommende Autoriteter vilde have draget Omsorg for, at den paagældende Bygning, naar man over­ hovedet tillod dens Opførelse, blot nogenlunde kom til at harmonere med Stationsbygningen, klods op ad hvilken den er opfort, tager man sørgelig fejl. Medens Østbanegaarden som be­ kendt er en Bindingsværksbygning, er den H VOR i gamle Dage Østerport laa omgivet af Volde og Grave, rejser nu Østbane-

ÆSTETISK FORVIRRING