Forskønnelsen_1911

det vilde m a a sk e m ed fø re visse p ra k tiske V anskeligheder, selv om m an a ltid kunde give nogle A ars Respit til F rafly tn ing p a a G rund a f O verbefolkning ved Fød sler el. lign. Jo flere M ennesker, d e r ska l opho lde sig i et Hus, jo m e re træ n g e r d e t til a t ligge frit, og Beboerne til rigelig frisk Lu ft n a a r de ere ude ; sa a Bestemm e lsen vilde i og fo r sig p a a en heldig og fo rho ldsv is billig M aade ud en fo r H use t kunne skaffe fattige Folk den fo rnødne friske Luft, som de ikke h a r Raad til a t skaffe sig inde. I F a ttigk v a rte re r, h v o r H usene ere overbefo lkede , træ ng e s d e r n e top i sæ rlig høj G rad til luftige G aa rde og L egep lad se r eller Sm a ah av e r. I m i d l e r t i d k a n m a n o g s a a s a a n o g e n l u n d e b e s t e m m e B e fo lk - n i n g s tæ t h e d e n v e d a t f a s t s æ t t e d e t m a k s im a l e A r e a l s o m d e f o r s k e l l i g e E t a g e r t i l s a m m e n m a a h a v e (f. Eks. til 300 m 2 G rund 300 m 2 E tagea real, fo rde lt p a a 3 E tager å 100 m 2, 2 E tager å 150, eller 1 Etage å 200 m 2 -)- 1 Etage å 100 m 2 o. s. v.). P aa denne M aade k an m an , h v o r ikke and e t e r b e s tem t, frit væ lge , om m an vil bygge sit Hus m ed 3, 2 eller m ed en fu ldt og en h a lv t u d n y tte t Etage (som de to sm a a gule H use m an se r tilven stre p aa Billedet Side 76). Den nye Lov fo rlang e r nok m e re ubebygget A real til et H us m ed m ange E tager, end til et m ed faa, m en Ska laen stiger ikke tilstrække lig t, sa a d e r tillades alligevel det s tø rs t sam lede E tagea re a l ved de hø je Huse. Følgen se r m an tydelig, h v o r lignende Bestem m e lse r h a r væ re t brugt, f. Eks. p aa F rede rik sbe rg . H e r bygges d e r sa a godt som kun høje H use (n a a r d er ikke e r V illaservitut), ford i en Lejlighed i disse fa a r m ind re G rund a re a l a t fo rren te end i de lave Huse. E r d e r nogen Anledning til a t sæ tte denne P ræm ie p a a de hø je H use og de m ono ton e G adebilleder? V a r d e r ikke m e re Mening i a t tillade Folk a t sk abe et afvekslende Gadebillede, saa ledes som det vilde blive, hvis de kunde re tte Bygningens Fo rm m e re e fte r dens specielle Omgivelser og Brug, i L ighed m ed h v a d m an k un de i gam le Dage. Er d e r nogen Me

til a t skyde Genvej igennem dem , det h a r f. Eks. ved Jo rck s-Passage t r a fikmæssig Betydning. Fejlen er, a t de fa a r fo r lid t ubebygget A real. Det bø r u de lukk es, th i det p ræm ie re r u re tfæ rd ig t den sto re Byggespekulation , d e r h a r K ap ita l til a t samm en købe flere E jendomm e og bebygge dem som een E jendom , nem lig ved a t give Adgang til de bageste H use ove r de fo rreste s G aa rd sa re a l (Det ny Theater). E fter den nye Lov k an M ag istra ten endogsaa tillade, a t en sa a d a n s to r E jendom m a a deles i enke lte E jendomm e , som saa ledes ikke fa a r d irek te Adgang til Gaden. Om M ag istra ten vil b eny tte sig a f Retten, e r jo en and en Sag, m en d e r e r i a lt Fald ingen Tvivl om , a t Lo ven h e r k an om gaas a f P riva te p aa uheldig M aade, og B estemm e lserne om G ade r og G adeb redde gøres gan ske illusoriske. D e t t e v il i k k e v æ r e T i l f æ l d e t , h v i s m a n a l t i d b e r e g n e r d e t h a l v e a f d e n t i l s t ø d e n d e G a d e m e d t i l s i t » u b e b y g g e d e A re a l« . (Selvfølgelig b ø r den m in im ale S tø rre lse a f dette sa a fo rhøjes tilsvarende). H e ller ikke vil d e r da sp a re s G rund ved a t ud læg ge sm a lle G ader, m en kun Anlægsudgifter, saa ledes a t R esu ltatet ved disse kun b liver s tø rre G aa rd e og H av e r og m ind re k o s tb a r t og u n y ttigt Gadeanlæg. Den tillad te Bebyggelsetæ thed fo r en E jendom beregnes e fte r den nye Lov p aa lignende M aade som e fter den gam le Lov, nem lig ved a t fastsæ tte M inimum a f det ubebyggede A real, som skal h ø re til en Bygning, beregnet e fter S tueetagens S tø rre lse , sam t ved a t b estemm e E tagernes Antal. Meningen m ed den ne B eregn ingsm aade e r ikke um id d e lb a rt ind lysende , th i e r d e r i det hele noget M inimum a f G aa rd sa rea l, d e r k an siges a t væ re uheldigt, n a a r det da e r sa a sto rt, a t m an k an faa P lads a t ren se og pas se re det? Bestemm e lsen ska l fo rm oden tlig sæ tte en G rænse fo r B e f o lk n in g s tæ th e - den, m en Beregn ingsm aaden e r ikke ra tionel. Det rimeligste vilde væ re a t bestemm e, h v o r hø jt et Antal Beboe re et bestem t G rund a rea l m a a have , f. Eks. 1 fo r h v e r 100 m 2, m en 90