Forskønnelsen_1911

At d e tte ikke e r uopn aae - ligt, ska l jeg søge a t paav ise u n d e r Behandlingen a f de enke lte Bestemm elser. Inden jeg g aa r ove r til a t om ta le G ræ n se rne fo r Bebyggelsen, ska l jeg indføje nogle O rd om K omm unens Ret o v e rfo r den Byggende, d. v. s. det A lmenes Ret ove rfo r den Enkelte. P rincippet, h vo re fte r det Offentlige b ø r bestemm e , i h v o r høj G rad det ska l b lande sig i det p riv a te Byggeri, m a a væ re , om det h a r Betydning fo r and re end den Byggende, hvo rle ­ des dette udføres. I jo høje- re^Grad det h a r a lm en In te resse, jo m e re b e re ttige t bliv e r det Offentliges Indb lan- den deri. løv rig t b ø r m an ikke unød ig t hæm m e den enke lte M ands F rihed til, a t ud n y tte sinE jen dom p aab ed - ste M aade, saa led es som det f. Eks. gøres v ed Bestemm else rne om Villabebyggelse. E fter n uvæ ren d e Love h a r K omm unen Ret til a t fo rlan ge a fs ta ae t m od E rsta tn ing saave l G runde som Bygninger, V an d a rea le r, B o lvæ rk e r m. m., n a a r de ere nødvend ige fo r a t tilfredsstille T ra fikkens K rav e ller en bed re Bebyggelse. Det e r et F rem sk rid t, a t den nye Lov ogsaa giver K omm un a lb e sty re lsen Ret til, n a a r lignende G runde ta le r derfo r, a t om lægge E jendom sg ræ nse rne , d. v. s. a t ek sp rop rie re E jendomm en og e rs ta tte den m ed en anden lignende, eller en, d e r delvis b e s ta a r a f den gam le Ejendom ; m en det Offentlige bu rd e ogsa a h av e Ret til a t sik re sig imod, a t h isto riske eller S kønhedsvæ rd ier, som k n y tte r sig til p riv a te E jendom me, k an ødelægges, uden a t d e r ta ges H en syn til, om d isseV æ rd ie r k an siges a t væ re »offentlig Ejendom«. H vad en ten d e r k n y tte r sig h isto riske M inder dertil e ller en Skønhed, som s tam m e r fra N a tu ren s eller en K un stne rs H aand , saa e r d e r ingen Mening i, a t den ødelægges, hvis det Offentlige h a r s tø rre In te resse i, a t den b eva res, end den p riva te M and

P arti fra A alborggade. Men G a d e b i l l e d e r s o m d i s s e giv e r B y g g e l o v e n i k k e P l a d s fo r. N a a r nogen nu vil bygge en offentlig eller p riv a t Bygning m ed an d re F o rm e r end den n o rm a le H ustyp e e fter Loven , sa a s tø d e r h an enten m od Bygherrens økonom iske In te re s se r, eller h an m a a søge D ispensa tion e r fra Loven , som oftest i Strid m ed M edborgernes hygiejniske In te resser. At R esultatet kun stne risk set k an blive fortræ ffelig t, n a a r d e r ved D ispensa tione r gives Plads fo r individuel Udfo rm n ing a f H u se t, v ise r f. Eks. de fortræ ffelige A ahu se , d er e r M æ rkepæ le i v o rt m od e rne Byggeri. Fejlen e r blot, a t Bygningen k lemm es inde m ellem Lovens G ræ n se r som en Rotte i en Fæ lde, m e d e n s d e r b u r d e v æ r e P l a d s t i l a t u d f o rm e d e n n o g e n l u n d e f r it i n d e n f o r L o v e n s G r æ n s e r , sa a d e r ikke skulde en P iesners A u to rite t til fo r a t faa den fø rt frelst gennem Bygningskomm issionen . 86