Forskønnelsen_1911

<

den da ødelæ gges, h vorfor ikke skaanes og i h vert F ald indtil videre h oldes vedlige. D ens mæ rkelige S kønhed er b eting et dels af selve T erræ nets og A nlæ gets K arakter, sn art allém æ ssige lukkede S padsere- og Ridestier, sn a rt videre p ark ­ m æ ssige Pladser, h v o r de enkelte T ræ grupper ses frit op m od L uften, dels af U dsigten ud m od Am a­ ger over den brede V oldgravs Spejl og frodige V e­ getation, eller ind m od Byen m ed de gam le Tage, S ko rstenene og K irketaarnene i m o rsom m e F o r­ skydninger. U dsigten fra C hristianshavns Vold h ar m aaske ikke den alm indelige T iltræ kning som L angelinie- og K astelsprom enaderne, h v o r S un d et spiller saa stæ rkt m ed ind i Billedet. D en er ikke storslaaet og pragtfuld. Til G engæ ld er h er b evaret m ere af Idyl­ len og O prindeligheden. L angelinies Om givelser er sn art for grundigt friserede og pom adiserede. C hristianshavns V old h ar im idlertid efter H aan ­ den faaet for m eget af det P roletarpræ g, som N ø rre­ b ros Fæ lleder ogsaa lider under, og F orfaldet har allerede bred t sig saa vidt, at det n u form odentlig vil blive k ostb art at udbedre og bøde Skaden. U oprettelig er den dog en d nu ikke. D et er det vigtigste. Og de P en g e , der gaves ud til en saa- dan F o rsk ø n n else af Byen, vilde væ re n ok saa reelt anbragte og kom m e til at glæ de flere M ennesker, end de, der n u an v en des til at sm aap y nte K øben­ h av n m ed tilfældige S tatu er eller Springvand. M en der er n u en G ang et p ud sigt M isforhold m ellem den ukritiske B egejstring, h vorm ed h ver ny C adeau til Byen m odtages, og den L u n k en h ed eller ligefrem M odstand, h vorm ed m an m øder F o rsø g e­ ne paa at redde eller væ rne om de S kø n hedsvæ r­ dier, vi en d nu h ar i n og en lu nd e B ehold fra F o r­ tiden. Vi fatter ikke deres Væ rd, før det er for sent. M en n u h ar vi saa lidt igen, at det er paa h øje Tid at passe ordentligt p a a .------------- D er er andre P artier af de gam le B efæ stninger ud ad Am ager til, som er m indre let tilgæ ngelige og m indre kendte. R efshalevejen m ed de m o rsom m e B astioner og gam le K rudtm agasiner h øre ogsaa i høj Grad m ed til det m aleriske K øbenhavn. M en m an skal have sæ rlig Tilladelse til at fæ rdes der, saa det falder ikke i enhvers L od at nyde godt af deres verdensfjæ rne Skønhed. U taknem ligt vilde det væ re ikke at n æ vn e K on­ gens H ave, n aar Talen er om det m aleriske K øben­ havn. D en æ rvæ rdige P ark i Byens C entrum m ister ganske vist n og et af sin Stil ved n u at pro pp es fuld m ed m oderne B ro n ceafstø b n in g er; og det n ye Til­ liggende m ed de store aabne P ladser er v un det ved at rasere alt for m ange gode gam le T ræ er og p as­ ser kun daarligt til den øvrige stæ rkt lukkede H ave. M en den gam le Del er herlig, ikke m indst B lom ster- anlæ gene om kring Slottet, hvis oprindelige landlige K arakter en d nu er saa mæ rkeligt bevaret derved, at den sirlige Bygning syn es direkte at gro op af Bu­ sketterne og B lom sterrabatterne. E n ganske en estaaend e P lads af æ gte G rønnega- de-k ø benh av n sk P ræ g fandtes ud for K ongens H ave m od G othersgade, da den gam le H uskarré mellem M øntergade og B røndstræ de var revet ned. E nd n u ligger den m aleriske H usræ kke af V ognm agergade m ed Runde T aarn og T rinitatis Kirke bagved fri. H er kunde væ re skabt et T orv m ellem G othersgade og V ognm agergade, som vilde blevet en Sevæ rdig­ hed af Rang, m en det havde Byens Fæ dre sagtens hverken H um ø r til at forstaa eller Raad til at rea-: lisere. A t den aabne P lads virker som befriende Led i G othersgades Læ ngde, kan sikkert alle begribe.

ger ellers ikke paa A lfarvej, S trø g kø b en havn erne kender den knap. F o r R esten er der jo en S tem ning af F orfald og F o rsøm th ed over C hristianshavn, som kan gøre en h elt m elankolsk. M an træ ffer i de usle F attigkvar­ terer, i P rinsessegade, D ro nn in g en sg ad e — eller hvad fyrsteligt N avn disse lyssky Sm øger bæ rer — R ønner, der staar h elt forladte og falder samm en, andre, lige saa elendige og faldefærdige, som stadig­ væ k beb os fra Kæ lder til Kvist, hvad m aaske er væ rre endnu. Selv om m an ikke er blind ogsaa for det F orfald­ n es m aleriske Sider, oplivende virker det ikke at fæ rdes her. E n d n u tristere er det dog at se selve C hristians- h av n s Vold ligge som en skøn F ortidslevning, der nu er viet Ø delæ ggelsen og u dsat for al Slags Til­ fældighed. E r det dog ikke kumm erligt og fattigt, at en By som K øbenhavn ikke h ar Raad til at holde dette A nlæ g vedlige, at frede om det og bevare det netop i den Skikkelse, det h ar? Saa vidt vides, tilhører K ristianshavns Vold ikke Byen, m en S taten ; er form odenlig en d nu m ilitæ rt T erritorium , sk ø n t det ved Gud ser alt an d et end m ilitæ rt ud nu. M an skulde synes, at dette vidtstrakte A nlæ g m ed sin gode Luft, sine gam le T ræ er og det G rønsvæ r, som rigtignok n u sn art er ved at gaa ud af Sagaen, m aatte have sto r hygiejnisk B etydning ikke m indst som N abo til de k ristianshavnske F attigkvarterer. A t V olden er et P aradis for B ørnene og om S om ­ m eren for de E xistenser, der h er lader S olen v an ­ dre i sin gyldne Bue h en o v er deres Kæ ferter fra M orgen til A ften, det véd vi. M en at den n u fuldstæ ndig er prisgivet sit S tam ­ publikum , er en blodig U retfæ rdighed. Der er sn art ikke en hel Bænk deroppe u denfor den indhegnede L egeplads eller L uftk urstedets E n ­ klave. D et er vel et O vergangsstadium , denne F orfalds­ periode. D et betyder vel, at V olden skal ofres, rase­ res, jæ v nes m ed Jord en til F ordel for et eller andet storartet komm ercielt eller trafikmæ ssigt F o retag en ­ de, af hvilket Byens F rem tid naturligvis afhæ nger. Vi er saa P okkers radikale her i Byen — det er naturligvis det eneste, der søm m er sig for S t o r s t a ­ d e n K øbenhavn. E t P ar G ennem skæ ringer af V ol­ den eller Dæm ninger over G raven tilfredsstiller ikke. Nej, væ k m ed det H ele! E r det saa paatræ ngende n ødvendigt? H vis ikke burde vi K øbenhavnere sæ tte os energisk paa Bag­ ben en e m od disse brutale F rem tidsm agter. R ent um iddelbart set er der n og et absurd i at øse en M æ ngde P enge ud til n ye Parker, m edens m an lader den N aturskønhed, m an ejer, ligge og forfalde. Adskillige S torbyer kunde m ed god G rund m is­ unde os et A nlæ g af C hristianshavns V olds S køn­ hed. Gaa derud n u en S omm erefterm iddag. E nh v er m aa indrømm e, at denne foragtede og forsøm te, næ sten ilde berygtede V oldprom enade er n o g et af det mæ rkeligste, vi ejer. H er kan m an bed st danne sig en Forestilling om n og et af d et, som før var ejendomm eligt for K øbenhavn — Skade blot, at den gam le V indm ølle er forsvundet h er som alle andre Steder i Byens n æ rm este Næ rhed! Vi staar paa N ippet til at m iste denne sidste Rest af en S kønhed, hvis Tab vi ellers begræ der. H vo r­ for saa ganske godvilligt slippe den ud af Hæ nder. C hristianshavns Vold kan ikke erstattes af F æ l­ ledparken. D et faar ingen bildt os ind. H vorfor skal 82