Forskønnelsen_1911

hele den forfriskende U dsigt til Søen, der g en nem N yhavn føres ind til B yens H jæ rte, vi skal ofre. E r det ikke lidt rigeligt ? V ar det ikke naturligere, om m an søgte at bevare N yhavn, n eto p som den er? Vi har en d nu adskillige saad an n e K varterer eller Gader, som fortjener at b eh an dles m ed S kaansom - hed. De b urde saa vidt m uligt holdes fri for N ybyg­ ninger, eller m an burde, i B evidsthed om hvad de betyder for Byens F ysiognom i, sæ tte de nye H use, som ab solut s k a l bygges, u n d er en vis K ontrol. S om E xem pel kan S torm gade næ vnes. E t ganske ypperligt, h oldningsfuldt og fo rn em t G adeperspek­ tiv, navnlig set fra V estervold, h vo r T horvaldsens M useum og Slotskirken afslutter U dsigten saa p rag t­ fuldt, m ed en s de m o rsom m e F attigm an d sh use paa H jø rn et d an ner en h ø jst m alerisk In d ram n in g af Gaden, hvis jæ v nere B orgerhuse brydes af enkelte P alæ bygninger m ed knejsende M ansardtage eller v asesm ykkede G esim ser. S torm gade d an ner den stilfulde Vej til det skø nn e Billede, som udfolder sig for os, n aar vi staar p aa H jø rn et overfor S to rm b ro en m ed U dsigt n ed m od H øjbro. D et er ikke b lot det rigeste og festligste Byparti, K øbenhavn ejer paa sin gam le G rund, det er et af de sm ukkeste og ejendomm eligste, n o g en By har at opvise. D er er al Tid n o g et befriende i at komm e fra Ga­ derne ud til saadanne aabne P artier. H er er det og- saa fø rst og frem m est den vide H orison t, den høje H imm el, som sam m en m ed K analens Spejlinger giver Billedet S tem ning. D en fine B evæ gelsesretning, h vorm ed K anallinien og B ygningerne, der følger den, fører ind m od Bag­ grunden, h v o r N ikolai T aarn og Spir n u ligesom m aaler H im m elhøjden og m arkerer fri L uft og Plads til alle Sider, er det som d an ner de store T ræk i Billedets K om position. D ets Rigdom er betinget af m ange andre M om en ­ ter, m est af architektonisk A rt: De forskellige m o ­ n um entale Bygninger, R idehuset, M useet og S lo ts­ kirkens K uppel, gru pp ered e p aa den ene Side K a­ nalen ; den sam m en hæ n g en de borgerlige H usræ kke paa den anden Side. H er h ar m an neto p Syn for, hvorledes forskellige Tiders u en sartede Stil kan smæ lte sam m en i h a r­ m o n isk H elhed; og det er ganske tilfredsstillende at kun ne k onstatere, at ogsaa v or egen Tid h ar gi­ vet sit Bidrag til denne m aleriske H elhed uden at bringe D isharm onier ind i Billedet. H u set p aa H jø r­ n et af H øjbro P lads og G amm el Strand, B randassu- rancekom pagniets B ygning, opført af G o t f r e d T v e d e efter afdøde F r i t z K o c h s T egning, er et af de desvæ rre m eget faa nye H use i den gam le By, som viser klar F orstaaelse af de H en sy n , der skyldes foreliggende Om givelser og Stedets K arak­ ter. M an ser altsaa, at det kan lade sig gøre at bygge et n y t H us ind som harm o n isk L ed i H elheden. M en tæ nk paa, hvorledes et H us som P lat de m enagen ved S torkespringvandet eller et m oderne F o rretn in g sh u s som M agasin du N ord vilde virke skrigende og anm assen de, hvis det byggedes ind f. Ex. i G amm elstrands H u sræ k k e! Gid det rigtigt m aatte gaa op for vore B ysbørn, hvo r sm u k t og mæ rkeligt S lotsholm s K analpartiet er! Ikke blot denne enkelte U dsigt. M en hvorledes en V andring langs K analen fra K ongens B ryghus helt ud til Børsen byder det ene m aleriske Billede efter det andet, afvexlende og livfuldt og af sm uk bym æ ssig Karakter. F ø rst efter 8 A ars F ravæ relse er disse P artiers

læ nge som m uligt; og det er jo rigtigt, at der tages dette H en sy n til deres architektoniske Væ rd. M en desvæ rre m angler d en ne A rchitektur n u det rette Relief, som skabtes af de tilsyneladende ligegyldige Om givelser, de tidligere fordringsløse H use. P reten - tiøse N ybygninger, som h ar rejst sig i deres Sted, knejser op over de fornem m e æ ldre H use, som o p ­ rindeligt var b estem te til at føre det store Ord her. H arm onien er borte, A kkorden uhjæ lpelig falsk. H ører der da ab so lu t H arm on i til det, m an kalder m alerisk S kønhed ? M an taler dog om m alerisk U o r­ den, og den S kønhed, h er kom m er i B etragtning, er allerede betegn et som uafhæ ngig af P lan, som delvis R esultat af Tilfæ ldigheder. A lligevel er S køn­ heden betinget af en b estem t A fslutning, en vis b e­ g ræ nset V irkning, som der skal grum m e lidt til at ødelægge. L ad os tage v or Tilflugt til et af B illederne h er: U dsigten fra S ko n nerten »Rosa«s Dæk ad K analen ind m od Byen. »Rosa« plejer om V interen at ligge fortøjet ved Bolvæ rket ud for Christian d. 4des gam le B ryghus, tæ t ved B roen der, h vo r F rederiksholm s K anal m u n ­ der ud i H avneløbet. H un er en gamm el Skude, som det bl. a. kan ses af G allionsfiguren, en D am e i D ragt fra Christian d. 8des Tid. M en U dsigten fra hen des Dæk er en d nu om trent den sam m e som den Gang h u n var u ng og sm uk — sm u k er »Rosa« da for R esten endnu. D et er ikke egentlig architektonisk Skønhed, der gør d en ne U dsigt saa tiltræ kkende. D et er de typisk gamm eldags Bygninger i deres F orho ld til K analen m ed dens Bolværk, F artø jer og B roerne. F ø rst og frem m est er det hele denne F ornem m else af lem pe­ ligt at føres fra disse lave H use ved H av n en ind m od den store By, der giver saadant et Billede S tem ­ ning og Karakter. P rovinsielt og fortidigt virker det. D er er en lille Ting, m an ikke ser i G engivelsen h er: D et Stykke af Kajen, h vo r det gam le T ræ bol­ væ rk er fornyet m ed C em entsæ tning. D et virker som en n y L ap p aa en gamm el K læ dning; og uvilkaar- ligt forestiller m an sig, h v o r denne C em entsæ tning, som form odentlig er u dset til efter H aanden helt at erstatte T ræ væ rket, vil skade H elhedsvirkningen af dette m o rsom m e gamm eldags Parti. M ere b eh øv es ikke, for at ødelæ gge dette Billedes m aleriske Skønhed. E r denne n u ikke saa m eget væ rdt, at m an kunde forlange at blive forskaanet for den muligvis h øjst praktiske og økonom iske C em ent-E rstatning af T ræ bolvæ rket? Ja det er jo b lo t et Spørgsm aal. Der er et andet, betydeligere, m en i visse M aader beslæ gtet P arti af Byen, N y h a v n , som trues af m orderiske F rem tidsplaner. S tensæ tn ing af Kajen har ofte n ok væ ret paatæ nkt. D en vil betyde et M inus i N yh avn s m o rsom m e gamm eldags S kipper­ præg, m en dog ikke helt tage H um ø ret bort. Væ rre er d et, hvis H avnen skal tørlæ gges og laves til Boulevard, der saa tæ nkes fortsat i en T unnel over til Am ager. N oget saadant har der væ ret P laner oppe om — til B edste forT rafiken naturligvis. E t b etæ n k e­ ligt Offer til den M oloch, der efter H aanden fortæ ­ rer alt, som en d nu m inder om , at K øbenhavn ikke er en nyslikket P arvenuby, m en en gamm el S ø- og H andelsstad. D et er jo ikke alene de m aleriske N yh avn sh u se, vi skal opgive til F ordel for m oderne B oulevard­ bebyggelse (m on K øbenhavnerne rigtig ved, hvor m o rsom t N y h av n sh u sen e virker i det Billede af K ongens N ytorv, den Rejsende har for Øje fra P lad­ serne foran »Angleterre« ?) — m en det er altsaa 78