Forskønnelsen_1911

ser og de smaa nødvend ige H u se hen i et diskret Hjørne, plante et Træ, lidt Efev eller vild Vin op ad Muren o. 1. Der er m ange M uligh eder her, de udnyttes blot ikke. Ej heller H u sen es Fagader holdes tilstrækkeligt i Hævd, der er h ele Kvarterer af København, hvor de er grimme, graa og snavsede, m en man kan jo da live dem op ved Hjælp af smukke Skilte e. a .; men i Stedet griber man — endda paa helt nye H u se — til de skrækkelige Gavlreklamer. Skulde de overhovedet taales,: burde der være en kunstnerisk Censur paa dem, der forhindrede saadanne Sm agløsheder som tdem , der ødelægger det nye Grønningkvarter. Og hvem har ikke følt Indignationen s Gys over sig, naar han har sejlet over til Christianshavn og der set de Reklamer, som skæmmer h ele denne ejendomm elige Profil ved paa fornærmelig Maade at grine en i Møde ? D e Synder, vi overfor selve Bygningerne i København har paa vor Sam vittighed, læres bedst at kende paa G amm eltorv— Byens oprindelige Forum! Hvor var det hyggeligt, jævnt og borgerligt i gam le Dage. Og nu — en B ygn ing i Kransekage-Stil, en i lybsk Marcipan, en i italiensk Ingenting og en ganske nøgen, det er nydeligt! Saa ligger det H olm ske og det Suhrske H u s sam t det gam le Raadhus som tavst talende Protester mod den Vandalism e, for hvis Skyld de ansvarhavende Arkitekter burde stryges^ til Kagen paa Nytorv, om vi havde haft det gam le Kag der endnu. Det Høffdingske H u s paa Hjørnet er truet, overvæ ldende skønt er det ikke, men det passede dog til Torvet. Skal det en Gang rives ned, var det saa ikke morsomt, om man kunde opdrive et B illed af den gam le »Blase« og, hvis den var køn, holde sig til dens Stil? H a r s d o r f s Bygninger h a rm a n været ond ved. Løveapoteket b lev lusket ud af Byen; paa Landmandsbanken har man sat en Etage, som ikke klæder den, skønt man dog der har h an d let med Smag; man truer Udenrigsm inisteriets B ygning; alle Magter maa sættes i Bevæ gelse 1 ØRDAG den 14’ Januar afholdt Foreningen J »Frisindet Ungdom« Møde om SPIRET, hvortil var indbudt enkelte i Sagen interesserede, saaledes ogsaa Bestyrelsen for »Foren in gen til H ovedstadens Forskønnelse«. Magister V il h e lm W a n s c h e r indledede udfra den Opfattelse, at Spiret ikke burde gen rejses. H an var af den M ening, atTaarnet, som det staar der, er smukt, og at det kun vilde skæmm es af et Spir. C. F. H an sen s Kirke fandt han skøn og ædel i Stilen. H an sen var i det h ele m iskendt; efter W anschers M ening var denne Architekt Danmarks Ypperste i sit Fag, ja overhovedet den største i Europa siden Re­ naissancen! Fra en Krog i Salen, hvor en lille Skare af de yngste Architekter sad grupperede, hilstes d isse Udtalelser med demonstrativt Bifald.

for, at vi kan beholde den; og en skønne Dag raadner Kolonnaden paa Am alienborg op, hvis man ikke tager den i Agt i Tide. Ved Siden af Udenrigsm inisteriet ligger Char- lottenborg — H jem sted for det kgl. Akadem i for de skønne Kunster! — hen i en saa snavset og urestavreret T ilstand, at alle Muser maa sig forbarm e.— Gaar vi blot et Skridt videre, træffer vi N yhavn . Geskæftige Ingeniører truer ogsaa dette frie og kønne Sted, netop som vi, takket være F orskønn elsesforeningen, har faaet det gjort ret malerisk. Vi skal have en T unnel eller en Luftbane eller sligt, for at vi paa een Gang kan faa ødelagt København og Christianshavn. Paa Østergade ligger den dødsdøm te Efter- slægtsgaard. Et Selskab, der skulde virke for Kultur, solgte den skønne gam le Købmands- gaard for Spotpris til en Forretningsmand, der uden at afvente Borgerrepræsentationens Afgørelse ved Hjælp af en »Arkitekt« allerede har skam skændet Fagaden og de historiske Kældere og en skønne Dag bryder det hele ned. Maa vi forøvrigt efterlyse det Udvalgs Betænkning, som nu har ladet vente to A a r paa sig. Det er Københavns Borgmesteremne, Hr. C h r i s t i a n s e n , der er dets Formand. Hvorfor sm øles der i denne Sag? Og — ja, her kunde næ vnes meget mere, vi burde værne, piedens vi har det, men Pladsen er for indskrænket til at tage alt med — vi maa passe paa Frederiksberg Have. Der gaar en m eget farlig Mand der ude med en Sporvejsplan i Hovedet. Kommer den, er Haven ød elagt og maa noteres op paa Tabslisten, der er lang nok i Forvejen. Graabrødretorv er nu blevet kønt og h y g g eligt, men Kultorvet og Hauserplads er T um lepladser for Forskønnelsesforeningen; der kan gøres noget for at sætte dem i Stil, inden det er for silde. »Saa By som Borger«, siger et godt Ord. Lad nu de g o d e Borgere værne om vor g o d e By, lad os raabe Vagt i Gevær, inden vi mister mere! K^sTUD BOKKENHEU SER .

ET MØDE OM »SPIRET«

29