Forskønnelsen_1911

felts mod Protestadressens Udtryk om , at Dr. Jacobsens Gave var »idéforladt« og »aands- fattig«, og om at Gaven var modtaget med »L igegyldighed«, en L igegyldighed, der h avde faaet sit m est slaaende Udtryk i den T ilslu tn in g , dette Møde havde faaet. Hr. M øller-Jensen ledsagede sit Foredrag med en Række fortrinlige L ysbilleder af Vor Frue Kirke med og uden Spir, og Frem visningen af d isse B illeder gav A n ledning til adskillige M eningstilkendegivelser fra Forsam lingen, dels kraftigt Bifald, dels Afbrydelser suppleret af en en lig Fløjte. Men A fbrydelserne m ed­ førte blot en endnu mægtigere Bifaldsstorm, der truede med ingen Ende at ville tage, da Dr. C a r l J a c o b s e n , efter at Hr. Møller- Jensen havde sluttet, viste sig paa Talerstolen. »Den ledende Tanke for m ig til at genrejse Spiret paa Vor Frue Kirke,« udtalte Dr. Ja­ cobsen, »har været at give Byen et architek- tonisk Storværk, at give Landets Hovedkirke den Værdighed, den havde mistet, og at borttage M indet om et af de pinligste M inder i vor H istorie. Skønne Bygninger adler en By. M en den alm indelige B ygn ing virker kun paa det Sted, den staar. Det plebejiske Vesterbros Torv adles ved Martin Nyrops skønne Kirke, m en de fleste, der her er tilstede, har næppe følt G læden over denne Kirke rigtig, fordi de ikke som andre af os daglig færdes der forbi. Et Spir derimod har et Virkefelt langt bort, det knejser over den h ele By, man ser det fra m ange forskellige' Steder, og det dukker p lud selig frem i en helt n y B elysning, forsk ellig fra den vi sidst saa det i; det giver et stadig varieret B illede, der glæder vort Hjær- te. Vi stirrer frem efter det, naar vi vender hjem fra en Rejse, vi stikker Hovedet ud af Kupévinduet for af Spiret at modtage den før­ ste Velkom sthilsen. Et Spir betyder saa overmaade m eget for B yens Silhouet. Tyskerne har herfor Ordet »Stadtbild«, hvad der viser, at de før vi har haft Forstaaelsen af den Sags Betydning. Se hvorledes Taarnene over Hamborg forud m elder os, at dér ligger en stor Stad, og tænk paa Strassburg og Antwerpen, der lige fra M iddelalderen var navnkundige for deres dejlige Taarne. Enhver By, der har Raad dertil, sm yk­ ker sig med Taarne. Vi har faaet Raadhus- taarnet og nu sidst N icolai Taarn, vi faar Christiansborgs Slotstaarn. I Stockholm har de sat nyt Spir paa den gam le Clara-K irke og rejst et andet Taarn, der har givet B yen Bredde og Storhed. Herhjemm e har der da ogsaa i Pressen været E nighed om, at Spiret paa Vor Frue skulde genrejses. Men vi lever jo i et Land, hvor der filosoferes meget. Der dukkede filosoferende Indvendinger op, men hvilke Ind­ vendinger? Ja N avn en e paa dem, der protesterer mod Spiret, er gode nok, men Spørgsmaalet er, om deres Bærere har den rette Forstaaelse af Byens Silhouet: Bybilledet. D e kalder Vor Frue Kirke et helstøbt Værk, m en det er den ikke. Por­ talen er i den reneste græske Stil, men Kirken er saa ugræsk som vel mulig. Og Portalen er ligefrem klistret paa Kirken og har intet med den at gøre. Ganske vist — Portalen er skøn, og vi glæder os over

den. Men tænk Dem nu blot, at den ik k e var der, og der saa en Dag kom en Brygger eller en Bager og tilbød at sætte en saadan græsk Portal paa en ugræsk B y g n in g— s a a skulde de høre et H yl fra de samm e Stilfilosoffer. Det var Stilrenheden. Saa taler man om, at vi bør vise P ietetsfølelse mod Kirkens B ygmester. Men vi er dog vist alle enige om, at Kirken er inderlig k ed elig, sikkert noget af det daarligste C. F. H an sen har lavet. Skulde vi saa af H en syn til denne kedelige Façade give Afkald paa det skønne Taarn? Og saa kommer vi til Pladsens Enhed, der ikke maa brydes. Men der er blot ingen Enhed. Metro- politanskolen har sin Stil, Universitetet sin, Universitetsbiblioteket sin. Og Bispegaarden med sin Barokstil og Studentersamfundets B ygn ing med sin — Studentersam fundsstil, alt i alt et indviklet Conglomérat. Og af H en syn til denne Stilsamm ensurium maa vi ikke faa

V or F rue Kirke m ed Spir set fra N ørregade, efter Ar- chitekterne Prof. Am berg og Carl B rumm ers Tegning.