Forskønnelsen_1911

BØRNS ØDELÆGGELSESLYST

F OR enhver, der m ed aab en t Øje io r S am m en ­ ligninger m ellem hjem lige og fremm ede T ilstande h ar foretaget U dflugter i U dlandets store Byer, er det en stadig flydende Kilde til Æ rg relse at se, h vo r langt vi h er i H ovedstaden staar tilbage i H en seen d e til P yntelighed eller dog blot R enlighed, i al Fald saaledes som F o rh o ld et p ræ sen terer sig ved U d­ seen d et af H use, M ure og andet, der falder i Ø jne­ n e ved V andring i G aderne. D et vilde væ re en grov O verdrivelse at sige, at B ygningerne i Byer som f. Ex. P aris eller Italiens store S tæ der ere M ønstre paa R enlighed og U b erø rthed; m en hvad der dersteds findes af B em alinger og G riseri frem træ der dog kun som P letter paa en iøvrigt ulastelig K læ dning. H er i K jøbenhavn derim od kan m an tim evis gjennem - strejfe G ader og hele K varterer uden at finde et en e­ ste H us, der er b lo t n og en lu nd e frit for G adeung­ d om m ens A tten tater m ed Kul og Kridt. D en, der k un kjender K jøbenhavn fra V andringer gjennem »Strøget«, vil næ pp e have n o g et stæ rkt Ind try k af S andheden af de ovenstaaend e B em æ rkninger; thi h v o r F æ rdselen er stæ rk og B utiksskiltene ere m an ­ ge, bliver der ikke sto r T um leplads for de m ale- og skrivelystne. M en sø g til de roligere og m indre b e­ fæ rdede G ader m ed de store M urflader; h er vil m an faa Syn for Sagn. F o r øvrigt m aa m an ikke tro, at F æ n om en et er karakteristisk for blot enkelte K var­ terer eller Dele af Byen, f. Ex. A rb ejderk varterern e; nej, i saa H en seeend e dele de n yere og »finere« K varterer i det h ele og store S kjæ bne m ed de ældre og tarveligere, om end K alam iteten naturligvis er stø rst dér, h v o r G adeungdom m en fæ rdes talrigst. Thi at det er G adeungdomm en, der her er paa Fæ rde, derom kan m an vel sn art blive enig. Den, som m aatte næ re nog en Tvivl i saa H en seen d e, b e­ h øv er m an kun at h en vise til en ikke alt for befæ r­ det Gade en Solskinsdag, sæ rlig en F oraarsdag. H an vil da se en M ylder af Børn lige fra den 2-aars Stum p til Børn i L øm m elalderen, alle væ bnede m ed væ l­ dige S tykker Kridt, som er b estem te til at bem ale F o rto v et m ed A pparaterne til P aradis- og andre Spil. Da K ridtet n u engang er erhvervet og h elst skal b ru ­ g es op, og da F o rto v en e og deres Spil kun i b eg ræ n ­ set Tid fæ ngsler In teressen , bliver H use, Døre, M ure og hvad der ellers findes inden for de sm aa A rm es Rækkevidde, G jenstande for E fterstræ belser, og saa gaar den vilde Jag t videre og skaaner intet, ab solut in tet: private og offentlige B ygninger — helst frisk­ m alede eller nyopførte, K irker og K irkegaardsm ure, S takitter og M onum enter, ja selv voxende T ræ er ses til Tider i M angel af bedre bem alede m ed Kridt. D ette Skrivem ateriale syn es h er i Byen altid at væ re for H aanden i u begræ nset M æ ngde; m en Kul kan o gsaa bruges, navnlig til lysm alede Bygninger, og skal B em alingerne h elst bevares for en læ ngere F rem tid , syn es det ikke vanskeligt at skaffe en Sm ule M alerfarve — h vorom forskjellige af vore M indesm æ rker bæ re V idnesbyrd, f. Ex. »den lille H ornblæ ser«. Og hvad er det saa, Børnene m orer sig m ed at skrive eller tegne ? Ja undertiden — og vel oftest — er det kun S treger og m eningsløse K ruseduller. Men ikke sjæ ldent er det N avne eller Ord og T egninger

af m ere eller m indre anstødeligt og u an stæ n d ig t In d ­ hold. A f og til træ ffer m an underlige Tegn og M æ r­ ker, der kunde syn es at tyde p aa en vis F orbind else m ed »Spejderne« eller i al F ald E fterlignere af disse. Kun saare sjæ ldent træ ffer m an et Glim t af H um or, saaledes som n aar Indskriften paa den ene D igter­ statue uden for det kgl. T heater m ed korte M ellem ­ rum bliver om dann et til »M adam O ehlenschlager«. A t alt dette er U væ sen, vil sikkert lang t flere end de H usejere og andre V edkomm ende, som det i før­ ste Række gaar ud over, indrømm e, og der er bl. a. G rund til at tro, at F orho ld et væ kker H arm e h os den M urer eller Maler, som ser sit næ pp e fuldendte p æ ne og pyntelige A rbejde b esud let paa saadan Vis. Og en F rem m ed, der vil se Byen efter i S øm m ene uden for de S teder og In stitu tion er, som plejer at sæ ttes paa P ræ sen terbakk en , vil ikke faa n o g et for os sm igrende Indtryk af B efolkningens virkelige K ul­ tur. O gsaa — og ikke m indst — for B ørnenes egen Skyld, som L ed i deres fornuftige O pdragelse, turde der væ re A nledning til at søge at sæ tte en S to pp er for dette U yæ sen. M en tu rd e der væ re n o g en lu n d e E nighed herom , skulde det dog staa m eg et ringe til m ed S am fundet, om m an ikke kunde træffe F o ran staltn in g er for at tilvejebringe bedre T ilstande. S pørgsm aalet er nu om den bedste og m est praktiske M aade at gaa frem paa. H vo r lidet m an end b ø r underkjende B etydnin­ gen af de B estræ belser, der i saa H en seen d e udfol­ des — og navnlig burde udfoldes — af de enkelte, navnlig F oræ ldre, O psynsbetjente, H usejere o. 1., kan det n æ pp e antages, at der kom m er rigtig F art i Sagen, før der kan ske P aavirkning af B ørnene m as­ sevis. L igesom U væ sen et er opstaaet i K raft af Børns ejendomm elige T rang til at efterligne og ef­ terabe, saaledes m aa n u ogsaa d en ne T rang tages i T jeneste til O ndets U dryddelse. Og h er er det S ko­ lerne og disses L æ rere og Inspektører, der i første Række m aa træ de op. D et vilde væ re lidet p aa sin Plads og n æ rm est at bringe U gler til A then, om der h er forsøgtes en næ rm ere P aavisn in g af, h v o r­ ledes P aavirkning i den rigtige R etning b ed st finder Sted. M en det turde dog m aaske antydes, at O rga­ n isation er af K lasser eller hele Skoler til F orhind ring af V andalism e muligvis er en af de Veje, der vilde in teressere B ørnene m est, sæ rlig n aar O rganisatio­ nern es L edelse blev b etro et enkelte af og blandt B ørnene selv udvalgte. D a der for en Del A ar siden var m egen Tale om Børns D yrplageri, blev der, v ist­ n ok fra S kolernes Side, foretaget O rganisationsar­ bejder herim od m ed et sm u k t Resultat. Man kunde n u m aaske m ene, at hele denne Sag er for ubetydelig til at give A nledning til saa m egen Staahej, som om det drejede sig om en S am fun ds­ opgave. Om m an vil bruge denne B etegnelse, er jo en Sm agssag og ret ligegyldigt. M en forøvrigt turde de O pgaver ikke ligge S am fundet fjæ rnt, som , hvad Tilfældet er m ed den foreliggende, h ar Bud baade til dem , der arbejder for H ovedstad ens skjønnere og væ rdigere U dseende og til dem , der h ar U ng ­ d om m ens O pdragelse og F oræ dling for Øje. ECKERT, O verretsassessor.

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE RED IGERET A F OTTO A SM U SSEN TRYKT HOS N IE L SE N & LYDICHE (AXEL SIMM ELK IÆR)

124