Forskønnelsen_1911

højtærede K omm unalbestyrelse staar i Begreb m ed at træffe, idet der i Magistratens 4de Af­ d elin g lidt efter lidt har arbejdet sig en ufor- staaelig m en stærk M odstand frem m od det præm ierede Projekt, en Modstand, som for- saavidt man overhovedet har hørt den b egrun ­ det, maa siges at være præget af U kynd igh ed og M angel paa Evne til at bedømm e Sagen i dens H elh ed ud fra et kunstnerisk og prak­ tisk Synspunkt. Ja det forlød end ogsaa u im od sagt, at Magistraten var betænkt paa helt at forlade det om h and led e Projekt og gaa tilbage til det oprindelige Forslag, hvis fuldkom ne M angel paa æstetisk Indhold Komm unalbe­ styrelsen ved Udskrivningen af en Konkur­ rence selv har indrømmet. Efter de M eddelelser, der i de seneste Dage er tilflydt D agspressen, syn es Rygtet om M agistratens T ilb agevend en til sit oprindelige Forslag at have faaet i det m indste officiøs Bekræ ftelse, og denne for B yens fremtidige U d seend e saa vigtige S a g er b ek lageligvis der­ ved traadt ind i en Fase, der u und gaaeligt maa føre til et daarligt og uforsvarligt Resultat. Det er en bekendt Sag, at Stadsarchitekten, som her har gjort et dygtigt grundlæ ggende Arbejde, og som f. Ex. tilrettelagde h ele Konkurrencen, nu ganske er skudt tilside, m edens Opgavens Udførelse er lagt i helt andre H æ n der. Hvorfor er dette sket? Det er ligeled es bekendt, at de tre talentfulde Mænd, som har udført det præm ierede Projekt, og af hvilke de to er Kunstnere, ikke alene intet har at gøre m ed Udførelsen af Magistratens Projekt, m en ikke en gang har haft L ejlighed til at gøre sig bekendt m ed dette. Mon det virkelig kan forudsæ ttes, at B yens Borgere stiltiende vil finde sig i, at den førnævnte Konkurrences A fhold else og Udfald paa denne Maade gøres gan ske illu sorisk , og det forholdsvis betyd elige Beløb til dens A fhold else givet ud til ingen Nytte. Da det foran gen givn e Rygte kom til B estyrelsens Kundskab, benyttede man L ejlig­ hed en til i Maj—Ju n i-H æ ftet af det af Foren in gen udgivn e Tidsskrift »Forskønnelsen« at fremsætte de Betragtninger, hvortil Sagen paa dette T idspunkt gav Anledning, og man skal derfor ikke her trætte m ed en G entagelse af det paa nævnte Sted udviklede, m en in d skrænke sig til at h en vise til nævnte Hæfte, af hvilket et Exemplar findes vedlagt. H vad m an ved nærværende Skrivelse tilsigter, er at hen stille til den højtærede Kom m unalbestyrelse, at den foreliggende Sag g ø res til G enstand for en m eget indgaaende sa g k ynd ig Overvejelse, forinden A fgørelsen træffes. Men en saadan Overvejelse er ikke sagkyndig, naar den kunstneriske B istand holdes ude. Vi kan selvfølgelig ikke foreskrive M agistraten, hvilke Kunstneres B istand den skal benytte, m en Byens Borgere, paa hvis Vegne vi taler, kan forlange, at den b e d s t e kunstneriske Bistand, der kan skaffes, benyttes. Det kan derfor ikke tilstrækkeligt stærkt læ gges K omm unalbestyrelsen og navn lig Borgerrepræsentationens M edlemm er paa Sinde, hvad der staar päa Spil. Det m aa haves i Erindring, at m an her staar overfor det i en Bys H istorie enestaaende og lykkelige T ilfæ lde, at man under eet er i Stand til m ed Bekostnin

komm en til Orde, turde et tydeligt Dem enti være paa sin Plads.«*) Der kom selvfølgelig intet D em enti fra Bor­ germester Marstrand, der var jo intet at d e­ mentere. D a v i underhaanden havde bragt i Erfa­ ring, at T idspunktet for den af Magistraten u d ­ arbejdede Plans F rem læ ggelse i Borgerrepræ­ sentationen var nært forestaaende, sendtes u n ­ der 6. September følgende Skrivelse fra For­ en in gen s B estyrelse til Komm unalbestyrelsen: T il K omm unalbestyrelsen! R eguleringen af Vesterbros Passage og den dermed i Forbindelse staaende G enopstilling af Frihedsstøtten har alt læ nge været en Sag, til h vis Afgørelse H ovedstadens Befolkning med Forventning og Spæ nding ser hen. Det vil ikke være ukendt for den højtærede Komm unalbestyrelse, at der blandt B yens Borgere har raadet en stærk og udelt Stem ning for, at der skulde skabes det smukkest m u lige ud af en Omordning af det-nævnte Parti, og at d en ne Stemning har givet sig saa stærkt Udtryk, at K omm unalbestyrelsen selv i sin T id fandt det rettest at udskrive en Konkurrence om en sam let B eb yggelsesp lan for det gam le Bane- gaardsterræn og Frihedsstøttens Anbringelse, en Konkurrence, der resulterede i det Fischer- N ob el-R asm u ssen ’ske Projekt, der fra alle Sider ogsaa udenfor Domm erkom iteen frem ­ hæ vedes som et ualm ind elig vel gennem tænkt, dygtigt og talentfuldt Arbejde. Byens Borgere glæ dede sig over dette U d fald af en Konkurrence, der ganske vist m ed førte en Udgift af c. 15,000 Kr., et Beløb, der dog i dette T ilfæ lde maatte siges at være vel udgivet, naar h en ses til, at man her opnaaede en h eld ig Ordning af det saare vigtige Spørgs- maal om, hvorledes A d gangen fra den gam le By til den n ye Centralbanegaard i Fremtiden vild e blive, og til at Frihedsstøtten derved fik en væ rdig og smuk Opstilling. Da det derhos i den over Konkurrencen af­ fattede Dom udtrykkelig b eton ed es, at d e t m e d 1. P r æ m ie b e l ø n n e d e P r o je k t v a r ø k o n o m i s k g e n n e m f ø r l i g , maatte det fo­ rekomme enhver ind lysen d e, at Sagens L øsn in g ikke kunde og — hvis Konkurrencen da overhovedet skulde betyde noget — ikke burde ske paa anden Maade end paa G rundlag af bem eldte Projekt, bortset fra saadanne M odifikationer, som dets Udarbejdelse i Praksis maatte gøre nødvendige. Sagens senere U d vik ling har im idlertid ikke bidraget til, at Borgerskabet med Fortrøstning har kunnet im ødese den Afgørelse, som den *) »Nationaltidende« for 16. Ju n i 1911. Vi skyl­ der h er at gøre opm æ rksom paa, at m an paa dette T idspunkt in tet vidste om , hvilke af D om m erko­ m iteens M edlemm er det var, der havde frem sat B etænkelighed m ed H en sy n til visse E nkeltheder i P rojektet (jfr. Side 69, 2. Spalte nederst). F ø rst i B orgerrepræ sentationens M øde den 25. S eptem ber blev det officielt b ek en dt, at bl. a. B orgerm ester M arstrand var m ellem dem , der i den om handlede R etning havde taget A fstand fra Projektet. 96