Forskønnelsen_1911
294529721
29452972
101 Københavns kommune
46.305
I Aargang Nr. 2.
Februar 1911
FORSKØNNELSEN ILLUSTRERET TIDSSKRIFT UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
IvC'BEKHåVHS h o v e d b ib l io t e k e t KJØBENHAVN • MDCDXI N IE L SE N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) INDHOLDSFORTEGNELSE SIGNEREDE ARTIKLER Side F oss, A l e x .: L ysreklam er............................... 99 L oren zen , V ilh .: E ngelske H avebyer* .. 113 L iitzh øft, N ic o la u s : Det maleriske Kjøben- havn * ......... 75 M eyer, Fr. W .: Byggelov, B yggekunst m. m ......................................................................... 106 M øller-Jensen, J e n s : Efterslæt fra G ene ralforsam lingen ................................................ 31 M øller-Jensen, J e n s : Forskønnelse. Et lille Rejsebrev om Skilte i Byer i Udlandet* 122 W ern er, J.: Vore Gravm inder* .................. 57 K ilom ete rsten . side K ilometerstenene * ............................................ 14 M in desm æ rk er. Et Gravmæle over Architekt L euning B o r c h .................................................................. 111 G ru nd tvig-M ind esm æ rk et.......................... 111 P a n o p tik on b ygn in g en . P anoptikonbygningen, T alescen en — og F o rsk ø n n else sfo r en in g e n ........................ 7 S p ir e t p a a V or Frue K irk e. Vor Frue K ir k e * .............................................. 9 Sp irkomm ission en ............................... 16 Et Møde om S p ir e t....................................... 29 Omkring S p ir e t* .............................................. 33 Sp iret*.................................................................... 120 V esterb ro s Torv. Vesterbros Torv* ............................................ 2 B erg, A .: Vore Kirkegaarde i Fortid og N u tid .................................................... 64 B o k k en h eu ser, K n u d : H vad vi har m i stet, og hvad vi har tilb a g e ...................... 28 E ckert, Overretsassessor: Børns Ødelæg g elsesly st ............................................................... 124 F ischer, E g il: Det n y B ycen trum * 17 F ischer, E g il: B yggelov contra B ygge kunst* .................................................................... 85 F ischer, E g il: Svar til Ingeniør Fr. W. M e y e r ...................................................................... 109 side Muren omkring Idræ tspark en*............... 15 Det m indre m aleriske K jøbenhavn *. . . 83 »F o rsk ø n n elsen « ............................................ 1,16, 84 F rih edsstøtten . Frihedsstøtten * .............................................. 24, 95 D e andre præm ierede Udkast til Fri hedsstøttens G enrejsning* .................... 26 Frihedsstøtten og dens Om givelser . . . . 69 G ravm in der. Vore K irk egaa rd e............................................ 13 Indbydelse til Konkurrence om T egn in ger til G ravm æ ler....................................... 68 Vore G r a vm in d er................................ 84 G ravm indeudstillingen * ............................... 101 G røn ttorvet. Grønttorvet........................................................... 100 B y e n s U dseende. ARTIKLER UDEN MÆRKE ANDRE MEDDELELSER Side G en era lforsam lin gen ............................................................................... 30 Litteratur (Tegninger af ældre nordisk Architektur) ............. 112 * betegner, at ved kom m en d e A rtikel er illustreret. 18875 FORTEGNELSE OVER AFBILDNINGERNE Side Side Am alienborg P lads i K jø b e n h a v n .................. 47 B jernede Kirke før og efter R estavreringen . . . 48 H elligaandskirken i K jø b e n h a v n ..................... 49 R osen b org S lo t.............................................................. 49 S. M aria K irken i P iazza(A n c o n a )..................... 50 M ichaelis Kirke iL ü n e b o r g ...................................... 51 S. C roce i F ire n z e .................................................... 51 D om kirken i M a in z ............................................... 52 Kirken i H o r n e .............................................................. 53 Kirke i R o sto c k .............................................................. 53 Bygninger fra M arguerit-P ladsen i M alines. . . 54 D om kirken i V isb y ................................................. 55 K irken i H a lle ........................................................... 56 Æ ld re G ravm indesm æ rke paa A ssisten s K irke- g a a rd 57,58, 59 Æ ld re G ravm indesm æ rke paa M osaisk K irke- g a a rd 60, 61 G ravmæ le over A. D. Jø rg e n sen (E rstad-Jø rg en - s e n ) ............................ 62 G ravmæ le over v. d. A a K ühle (B indesbøll og J e rn d o rff)..................................................., ............... 62 G ravmæ le over S ch an d orp h (H . S lott-M øller) 63 — — H o stru p (N iels S kovgaard) . . 64 C hristianshavns K anal set fra B odenhoffs Plads. Efter Jo h . R ohdes M aleri n . 75 F rederik sh o lm s K anal set fra S ko n nerten »Ro- sa«s Dæ k udfor Chr. IV ’s B r y g h u s ................. 76 Christian IV ’s B r y g h u s ............................................. 77 N ybrogade set fra H ø jb ro ......................................... 77 N ybrogade m ed H øjbro set fra F rederiksholm s K a n a l............................................................................ 79 S ø k v æ sth u set i O vergaden oven V a n d e t 80 F ra N y h a v n ................................... 81 U dsigten til den gam le G raverbolig p aa A ssi sten s K irk eg aard ....................................................... 83 S tatio nsb yen fra A a rh u su d stillin g e n ................... 85 P arti fra A alb o rg g ad e.................................................. 86 — - Store K o n g e n s g a d e .................................. 87 — - Fæ lled v e j ....................................................... 88 A a h u s e n e .......................................................................... 89 H u s paa T orvet i T ø n d e r ........................................ 91 D en R ichtenske Gaard i T ø n d e r............................. 91 G avlparti af H esselagergaards K irk e ................... 92 G adeparti fra R ib e......................................................... 93 R etfæ rdighedens G enius. Relief fra F rih eds støtten ............................................................................ 95 F ra G ravm indeudstillingen. (U d kast af Axel E k- berg, E. P etersen-D yggve, O. D ahlstrøm , Ole F alkentorp, A strid N oack, T. Ridder, Christen Borch, C. O. V alentiner, N. R osenkjæ r) . .101— 105 B ym ur om H am p ste a d -H a v e b y e n ................. 113 P lan over H am p ste a d -H a v e b y e n ................... 113 B agsiden af H use sam m e ste d s........................ 115 Slotsgade i K jø b e n h a v n ...................................... 116 M oderne engelsk A rb e jd e rk v a rte r................. 116 Gaardparti fra S lo ts g a d e .................................... 117 F ra H a m p ste a d -H a v e b y e n 117, 118 Gade i H am p stea d -H a v e b y e n ........................... 119 Æ ld re A rbejderboliger i en engelsk B y ..... 119 E n G ruppe H use i H am p stead-H aveb yen . . . . 119 V or F ru e Kirke m ed S p i r ........................................ 121 Gam le Skilte fra R othenburg o .T ........................... 123 V esterb ro s Torv, som det kunde kom m e til at se ud efter P ro fe sso r N yrop s F o r s la g ................... 2 V esterb ro s T orvs n uv æ rend e U d s e e n d e ............... 3 B illedhugger R asm us H arb o es U dkast til en B rønd p aa V esterb ro s T o r v .................................................. 4 M idterpartiet af V esterb ro s T orv efter P ro fesso r N yrop s F o rsla g . . . . . ........... 5 V or F ru e Kirke m ed Spir set fra N y to r v 9 — K annikestræ de, efter A rchitekterne Prof. Am bergs og C. B rum m ers T e g n in g ................................................................ 10 V or F ru e Kirke m ed Spir set fra N ørregade, ef ter T egning af do. d o ............................... .................. 11 V or F ru e Kirke m ed Spir set fra R aadh u staarnet 12 Spiret (V ignet) ..................... 13 K ilom eterstenstyper efter A rchitekt P.V . J. K lints U dkast ............................................................................ 14 M uren om kring Id ræ tsp ark e n .................................... 15 K irkem ur i S v e n d b o rg .................................................. 15 K irkegaardsport i S v e n d b o r g .................................... 16 F rih ed sstø tten og dens Om givelser set i F u g le p erspektiv (D et F isch er-N ob el-R asm ussensk e P ro je k t)............................................................................ 17 Gadeplan over F rih ed sstø tten s Om givelser (do. d o . ) ................................................................................... 18 F rih ed sstø tten set fra den nye H ovedbanegaard (do. d o . ) ............................................. 19 B ygningen n ord for F rih ed sstø tten (do.d o .). . . 20 P lan af V esterbrogade m ed F rih ed sstø tten (do. d o . ) ................................................................................... 21 F rih ed sstø tten set inde fra Byen (do.d o .) 22 P ro fesso r K am pm anns F orslag til F rih e d sstø t ten s G en rejsn in g .................................................. 24, 25 A rchitekt L. H yg om s F orslag til F rih ed sstø tten s G enrejsning (2. P ræ m ie ) . 26 A rchitekt K. G ottlobs F orslag til F rih ed sstø tten s G enrejsning (3. P ræ m ie )......................................... 27 A rchitekt A. C lem m ensens F orslag til F rih ed s stø tten s G enrejsning (4. P ræ m ie )........................ 27 Byens T aarne (V ig n et).................................................. 33 D et projekterede Spir paa V or F ru e Kirke efter Prof. Am bergs T e g n in g ........................................... 34 Vor F ru e K irkes Spir set fra L a n d e m æ rk e t........................................ 35 — Indsejlingen til B y e n ......................... 36 — R u n d e ta a rn ............................................. 37 S pirene paa V or F ru e og N icolai set fra L angebro 38 V or F ru e K irkes Spir set fra Overgade paa C hristiansh av n. . . . 39 — K n ip p elsb ro ............................................ 40 — H olm en s B ro .......................................... 41 — S vineryggen .......................................... 42 — det lille A nlæ g ved K lam penborg- s ta tio n e n ................................................ 42 — F rederiksholm s K a n a l....................... 43 — S tu d en terfo ren in g en ............................ 44 Æ ldre Billede af Roskilde D om kirke fra Sydsiden m ed de m iddelalderlige S p id s g a v le ................... 45 Roskilde Dom kirke. O luf M o rtensen s V aabenh u s og Chr. IV ’s K a p e l....................’ .............................. 45 Roskilde D om k irk e ......................................................... 46 C hristiansborg Slot før B randen i 1884................. 47 »FORSKØNNELSEN« N AAR FORENINGEN T IL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE h e rm ed ud sen d e r det fø rste Hæ fte a f sit nye T idsskrift, d e r k o r t og godt er b levet døb t »Forskønnelsen«, er det m ed Følelsen a f a t h av e o pn aae t noget længe savne t: et eget Organ, i hv ilke t Byens U dseende k an sæ tte s u n d e r D ebat. N a a r d e r fø r stod noget a lvorlig t p a a Spil — som ifo rfjo r F r i h e d s s t ø t t e n s A n b r i n g e l s e eller i afvigte M aaned S p i r e t p a a V o r F r u e K i r k e — greb Foren ingen til a t a fh o ld e o f f e n t l i g e B o rg e rm ø d e r— en Vej, som vi ogsaa i F rem tiden ved sæ rlige L ejligheder ag te r a t gaa — m en fo r alle de m ind re Begivenheders V edkomm ende m a a tte m an nøjes m ed a t bringe dem frem p a a de aarlige G enera lforsam linger, h v o r Muligheden fo r Paav irkn ing a f det sto re Pub likum v a r ude lukket, og h v o r de om ta lte Begivenheder m a a sk e a lle rede ha lvve js v a r sunkne i Glemsel. Meget vil, se t fra Foren ingens Side, kunne blive ande rledes, n a a r d e r m ed d e tte Tidssk rifts F rem kom s t e r s laae t fast, a t d e r fra idag a t regne e r noget d er h ed d e r FORSKØNNELSEN. Vi tro r, a t et sa a d a n t T idsskrift — d e r jo ganske vist b e ty d e r en økono m isk Byrde fo r Foren ingen — vil »svare sig«, d. v. s. faa afgørende Betydning fo r den Sag, vi kæm p e r for. Tab og Fordel e r omhyggelig veje t m od h inanden , m en Udgiften e r ikke stø rre , end a t Foren ingen k an bæ re den, og m ed T anken p aa , hv ad et eget O rgan k an be tyde fo r Foren ingen som M iddel til v ide re Agitation, synes den ligefrem p aak ræ v e t. Foren ingens Opgaver e r m angfold ige, og det gæ lde r om p aa enhv e r Vis og ad alle Veje a t søge U db rede lse for dens Idéer. Vi øn sk e r ikke alene a t paapege Fejl og Fo rsømm e lse r, n a a r de a lle rede foreligger, m en ogsaa a t anv ise Vejen til i Tide a t undg aa dem . V o r By h a r gennem T iderne lidt un d e r Mangel p a a Overb lik og F rem syn hos de L edende ; vi vilde gerne gøre v o rt til a t indp ren te N ødvend igheden a f F o r u d s e e n h e d og en p l a n m æ s s i g Behandling a f sa a d a n n e Sager, d e r v ed rø re r Byens Udseende, set b aad e fra et p rak tisk og et æ sthe tisk S tandpunk t. Og Lejligheden dertil synes nu sæ rlig gunstig. D er fo rh and les i denne Tid om en ny B y g g e lo v . Den im ødeses fra alle S ider m ed Længsel og Forven tn ing — ikke m indst a f dem , d e r h a a b e r p aa i den nye Lov a t finde S tø tte fo r deres K rav om H en syn tagen til Kunst og Skønhed i Byens y d re Skikkelse — en H en syn tagen , som den gam le Byggelov ganske lod ude a f Betragtning. At forfægte disse K rav e r Foren ingens Opgave, og den samm e Opgave vil blive v o r t T idsskrifts. Vi h a a b e r i sa a H enseende a t tu rd e regne p aa vo re Læ se re s M edv irken — ikke ju s t gennem d irek te M eda rbe jde rskab , thi v o r s tæ rk t b eg ræ nd sede Plads tillad e r d e svæ rre ikke nogen s tø rre D iskussion — m en gennem fo røget v irksom In teresse M and og M and imellem og — ikke m indst — ved fo røget M ed lem san tal. VOR Sag e r jo i V irkeligheden enh v e r K jøbenhavne rs Sag, sa a v ist som v o r Bys Udseende m a a ligge os alle p aa Sinde. Den s ta a r og fa lde r m ed Antallet a f vo re M edlemmer, og Foren ingen vil fø rst v inde frem til virkelig Indflydelse, n a a r vo re Medlem m e r tæ lles i Tusinder, h v o r de nu kun tæ lles i H und red e r. I dette H aab til F rem tiden u d sen d e r vi a ltsa a v o rt nye T idsskrifts F ø rste hæ fte — o pm un trede a f den Sym pati, d e r hid til i stigende G rad e r blevet os til Del b aad e fra Bo rge rskabet og i Pressen, og i Tillid til endnu s tø rre — og endnu v irk somm e re —Tilslutning i den komm ende Tid. 1 Jan u a r 1911 V esterbros Torv, som det kunde kom m e til at se ud efter P ro fesso r N y r o p s F orslag. VESTERBROS TORV D A ELIASKIRKEN fo r 3A ar siden re jste sine skønne Mure p a a Ve det sa a længe h avd e savne t, m e ld te K rave t sig sn a rt om en Regulering a f To rvet. Det m a a tte ogsaa væ re a a b e n b a rt fo r enhver, a t d e t, n a a r To rve t h avd e faae t en sa a sjæ lden P rydelse som N y rops m onum en ta le Bygningsværk, ikke læ nge r gik an a t lade T o rve t ligge hen i en sa a u søm melig T ilstand, som T ilfæ ldet da a lt længe h avd e væ re t. Foren ingen a n s a a det da fo r sin Pligt a t tage A ffæ re, og den h en vend te sig i den Anledning til Prof. MARTIN NYROP, hvem det som K ir kens Bygm ester laa n æ r a t spørge til Raads, og h an uda rb e jd ede da en Reguleringsplan, ifølge hvilken Nød- tø r f ts h u s e t, d e r v a r — og frem deles e r — To rve ts a lt dom ine rende m en 2 y d e rs t lide t d eko ra tiv e M id tpunkt, sku lde fjæ rnes og tillige m ed det p aa e t m indst ligesaa frem træ d en d e Sted anb rag te Pissoir in sta lle res i S tu ee ta gen a f et a f Beboelseshusene — e fter uden landsk , navnlig fran sk og belgisk M ønster. P aa T o rve t foresloges end v ide re an b rag t nogle T ræ e r, dels p aa h v e r Side a f Opgangen til Kirken*), dels fo ran p aa T o rv e t sam lende sig i det ene H jø rne om k ring en deko ra tiv Brønd. Om denne Brønd ud sk rev Foren ingen en K onku rrence , i hv ilken tre K un stne re deltog, n em lig J.F .W ILLUM SEN , NIELS SKOV- GAARD og RASMUS HARBOE. Wil- lum sen send te en F iskerkone m ed Torsk , et k ra ftig t og m o rsom t, m en netop fo r V este rb ro s To rv m ind re eg n e t A rbejde, Skovgaa rd en H avhest, et fastbygget K un stvæ rk a f m a a sk e *) D isse T ræ er er iøvrigt n u anbragte ved M a gistratens F oranstaltning. s te rb ro s Torv , og dette d e rved h av d e faae t det a rch itek ton isk e M idtpunkt, K ø b e n h a v n s KOMHONEEIELIQTEKE& V esterbros T orvs n uvæ rende U dseende. Omgivelser, i hvilke den v a r tæ n k t anb rag t. N aa r m an tog i Betragtning, a t den re tte V irkning ikke kunde opn aas p aa G rund a f N ød tø rftshu se ts generende N aboskab og til, a t de i Planen an tyd ede T ræ e r og den bag Brønden fo reslaaede ha lv c irk e lfo rm ede Sten b a lu strad e m ed S iddep ladser end ik ke antydn ingsv is havd e kunn e t frem stilles, fik m an dog a f selve Prøve- Opstillingen og gennem P resseud ta lelserne*) det Ind tryk , a t det H a rbo e ske U dkast vak te alm indelig T ilfreds hed. P røve-Opstillingen foran led igede Prof. Nyrop til a t æ nd re sin Plan om To rvets Regulering d e rh en , a t h an foreslog K iosken fly tte t til det n æ r m est Byen liggende H jø rne a f Refu- gen, ligesom h an foreslog a t stryge den oprindelig som Pendan t til Kio- *) Vi benytter her Lejligheden til at bemæ rke, at Springvand, som B rønden ofte benæ vnes, er et i denne F orbindelse m indre adæ kvat Udtryk. V e sterbros T orvs hele F orm og L idenhed gør det ringe egnet til A nbringelse af et Springvand i stø r re Stil. F oren in gen holder derfor p aa 'd e n m ere be skedne — og i V irkeligheden ogsaa nøjagtigere — B etegnelse: Brønd. 3 lidt fo r d y ste r Stemning, og H a rbo e en nøgen Dreng, d e r m ed sine H æ n d e r k ry s te r to Sm aaslange r, a f hvis Gab V ande t s trøm m e r ud. Om dette sidste Forslag sam lede Bestyrelsens S temm e r sig, og H a rbo e s Model blev d e rp a a tilligemed N y rops P laner ind send t til M ag istra ten m ed Skrivelse a f 14’ O k tobe r 1908, i hv ilken Skri velse m an de rho s tilbød a t del tage i Udgifterne til To rvets Regu lering e fter N y rops Plan m ed et Be løb a f 5000 Kr. Paa denne Skrivelse e rho ld t Fo r eningen in te t Svar. Mens Sagen saa ledes hvilede, gik Tiden, m e nV e s te rb ro sT o rv blev ikke d e rfo r skønnere . S aa kom T idspunk te t fo r Foren ingens 25aarige Bestaa- en. Fo r a t væ kk e lidt S temning p aa re tte Sted for, a t Fo rho ldene p aaT o r- v e t kunde blive o rdnede, lod Fo re ningen opstille en G ipsmodel i fuld S tø rre lse a f H a rbo e s U dkast til den fø rom ta lte B rønd , og m an fik i de 14 Dage, den stod opstillet, Lejlighed til a t dømm e om , hvo rledes Brønden vilde komm e til a t tage sig ud i de ligevel ikke i D roske te le fonhy tten vil de opn aa den fo rnødne symm e trisk e Balance. Foren ingen ind send te d e rp a a til M ag istra ten den saa led es æ nd red e P lan og tilbød — i S tedet fo r det op rindelige tilbud te Beløb a f 5000 Kr. — nu a t opstille B rønden ud fø rt i Bron- ce og G ranit, saa led es a t Foren ingen a fh o ld t alle de d e rm ed fo rbundne Udgifter, fo rsaav id t a n g a a r de ove r Jo rd en væ rend e Dele a f B rønden sam t sken p a a tæ n k te D ro ske te le fonhy tte , og k a s te r m an et Blik p a a de p aa S iderne 2 og 5 gengivne B illeder af, hvo rledes T o rve t e fter det sidste Fo r slag vil komm e til a t frem træ d e , vil m an kunne e rk læ re sig ganske enig m ed Prof. N yrop i, a t P lanen kun vil vinde ved en sa a d a n Æ nd ring , idet K iosken, d e rsom den fo rb lev liggen de p a a sin oprindelige Plads, ganske vilde skjule B rønden fo r de fra Byen komm end e Fodgængere, og dertil al Billedhugger R a s m u s H a r b o e s U dkast til en Brønd paa V esterbros Torv. 4 M idterpartiet af V esterbros Torv efter Prof. N y r o p s Forslag. h ed e r ikke sa a sig i S tand til a t m od tage det frem sa tte Tilbud. Det k an ikke nægtes, a t Bestyrel sen m ed nogen Forbavselse mod tog dette Svar. Det v a r natu rligv is et F rem sk rid t siden sidst, a t m an ove r hovede t e rho ld t en Tilkendegivelse af, a t Foreningens Skrivelse virkelig v a r komm e t M agistraten ihæ nde ; 5 Fundam en te ringen , ligesom Foren in gen a f sine egne M idler tilbød a t ville ud red e H o n o ra re t til Prof. N y rop for den a f h am uda rb e jd ede Regulerings plan, som m an fo rud sa tte i det væ sentlige vilde blive fulgt. Paa denne Skrivelse m od tog m an det Svar, a t M ag istra ten u nd e r H en syn til de foreliggende Om stænd ig m en ganske b o rtse t fra, a t S va rsk ri velsen ikke ind eho lde r den ringeste Antydning a f T ak fo r det a f Fo ren in gen g jorte Tilbud, d e r dog fo r den be tød en pengeligVæ rd i a f c. 10000 Kr., sa a ind eho lde r A fslaget—th i kun som et sa a d a n t k an Skrivelsen op fa ttes — ej he ller Skygge a f Motivering af, h v o r for m an v ragede Tilbudet. Og Fo rbavse lsen ove r den H o ld ning, som M ag istra ten h a r valg t a t ind tage i denne Sag, blev ikke m in dre, da m an blev bek end t m ed Bor g e rm e ste r MARSTRANDS U d ta le lse r i B o rge rrep ræ sen ta tion en s Møde den 12. f. M. Det fremgik nem lig a f Bor germ e ste ren s U d ta le lser, a t M ag istra ten h avd e b en y tte t sig a f sin fo rm e lt ganske v ist berettigede , m en ikke des m ind re i hø jeste G rad h a a rtru k n e Ad kom st til a t undd rage Foren ingens Skrivelse Behandling i B o rg e rrep ræ sen ta tionen . Besty relsen h avd e n em lig stilet sit T ilbud til M ag istra ten og ikke til K omm un a lb e sty re lsen , og skøn t det m ed al ønskelig Tydelighed m a a tte frem gaa a f Skrivelsen , a t det v a r K omm un a lb e sty re lsen m an h en vend te sig til m ed sit T ilbud om Op stillingen a f m e rb em e ld te Brønd, h a r m an i M ag istra tens 4’Afdeling afg jort Sagen p aa egen H aand . M ag istratens Berettigelse h e rtil e r a ltsaa , e fter hv ad d e r fremgik a f B o rge rm este r Mar- s tran d s Y tringer, i fo rm el H en seende uom tv istelig ; ikke ganske det samm e — hve rk en i fo rm el eller ree l H en seende — k an siges a t væ re Tilfæ ldet m ed den Betrag tning , som Borger m e ste ren frem fø rte som Motivering a f M ag istra tens Afvisning a f Fo ren in gens Gave. Bo rge rm este ren ud ta lte bl. a . ,a t B rønden v a r for lille tilT o r- vet. Nu vilde vi gerne spørge Bor germ esteren , om denne Bemæ rkning egentlig e r v ide re veloverve je t, og om B o rgerm esterens Forestilling om To r vets D im ensioner ikke sn a re re e r en Smule ove rd revne . V este rb ro s Torv k an stræ n g t tag e t kun i uegentlig Fo r stand k a ldes et Torv . Ret bese t e r det kun en Udvidelse p a a den ene Side a f V este rb rogade , tilm ed a f en hø jst u rege lmæ ssig Form , næ rm e s t som en T re k an t, hvis længste Side endog e r konkav . En sa a d a n Plads egner sig ikke til Anbringelse a f no get s tø rre Sku lp tur, væ re sig Spring v and e ller M onum en t, d e rim od ui modsigelig sæ rd e le s vel til A nbrin gelse a f en B rønd a f D im ensioner som den H a rb o e ’ske, d e r jo tilm ed ikke k om m e r til a t s ta a iso le re t p aa To rve ts Flade, m en vil faa S tø tte i T ræ e rn e , hvis K ron e r m ed T iden vil rage et godt S tykke op ove r den lille D reng m ed S langerne. Endv idere u d ta lte B o rge rm este r M a rs tra n d , a t Anbringelsen vilde m ed fø re forskellige Bekostninger ved To rve ts Omlægning. D ette e r ikke h e lt k o rrek t. Thi den Om stænd ighed , a t M ag istra ten m od tog Brønden, k ræ v ede ikke nogen øjeblikkelig Om læg ning a f T o rv e t uden fo r det A real, som selve B rønden dæ kkede . En sa a d a n Om lægning kunde ven te til b ed re Ti der, til d e r blev Raad de rtil, og sa a h av d e M ag istra ten dog v ist sit gode Sindelag. Og engang m a a Fo rho ldene dog vel o rdnes? P ladsen k an dog ik ke til evig Tid blive ved a t henligge i sin n uvæ ren d e Forfatn ing — til Gru fo r alle Fo rb ipasse rende! F o rsaav id t M ag istra tens afvisende Holdning i den foreliggende Sag a lt sa a ikke e r d ik te re t alene a f b u re a u k ra tisk F o rn em h ed og Ønsket om a t ho lde B o rge rskabe t p aa A fstand, k an den vel kun fo rk la res ud fra den Fo r udsæ tn ing , a t M ag istra ten selv vil d ra ge Om sorg for, a t V este rb ro s Torv k om m e r til a t frem træ d e p a a en sømmelig M aade, og en Antydning af, a t M ag istra ten ogsaa e r b e tæ nk t h e rp a a , h av e s i den Kendsgerning, 6 a t S tad sa rch itek ten b land t and re Ar be jder h a r beskæ ftige t sig m ed Ind re tn ingen a f et offentligt Nød tørfts- hus i den K omm unen tilhø rende, m id t fo r V este rb ro s To rv beliggende Ejendom , V este rb rogade 40. Men n a a r Fo rho lde t da e r dette, a t Nødtørfts- h u se t (og Pissoiret?) i en fo rh aab en t- lig ikke a ltfo r fjæ rntliggende F rem tid vil blive fjæ rn e t fra Torvet, m a a vi bekende Manglen p aa F o rstaae lse af, h v o rfo r M ag istra ten h a r afvist v o rt Tilbud. Saa m eget k an dog i h v e rt Fald til Trods fo r Bo rge rm este r Mar- stran d s U d ta le lse r i B o rge rrep ræ sen ta tion en siges, a t kun stne riske Be tæ nk e lighed e r k an det ikke væ re , al den S tund vi ved Prøve-Opstillingen jo h a r vist, h v o r fortræ ffelig t et Kunst v æ rk H a rbo e s Brønd er, og h v o r y p perlig den vil kunne passe ind i To r vets Form . — Sagen e r nu ind send t til K omm u na lb es ty re lsen og vil a ltsaa ikke a f form elle G runde kunne fo rm enes Be hand ling i Borgernes Raad. Det skal da vise sig, om ikke Byens S tyrelse, hvem det skulde synes mag tpaalig- gende ikke uden aldeles uafviselig Nødvendighed a t v rage et a f en K reds a f k jøb enhavn ske Borgere frem sa t Tilbud om a t sm ykke det a f den selv sa a sørgeligt fo rsøm te og m islighold te V este rb ro s Torv, h and lede k log t, om den beny ttede den saa ledes giv ne Anledning til a t ra a d e Bod paa , h v ad hidtil e r fo rsøm t. Saaledes stod Sagerne, da Foren in gens Bestyrelse i August M aaned ifjor fra Hr. D irek tø r BENNY DESSAU, d er e r Medlem a f Foren ingens raadg iven- de Udvalg, m od tog et a f h am sk itse re t Forslag om ved H jæ lp a f et P ræ m ieob ligationslaan , som det v a r Tan ken a t fo rm aa K jøbenhavns Kom m une til a t udstede , a t skaffe de fo r nødne M idler til Køb eller Expropri- ering a f Panoptikonbygningen. Fo r slaget v and t s trax Bestyrelsens Til slutning, og d e r blev m ed det samm e n ed sa t et Udvalg, d er i den siden da forløbne Tid h a r a rb e jd e t energisk for Sagen. Da d e r til Udstedelsen a f et saa- d an t Obligationslaan og til en even tuel Exprop riering a f Panop tikonbyg 7 PANOPTIKONBYGNINGEN, TALESCENEN — OG FORSKØNNELSESFORENINGEN D A B anegaa rd sfo rho ldene ved V este rb ro s Passage i sin Tid v a r u nd e r Forhand ling , stod det s tra x k la rt fo r enhver, a t P anop tikon-Tom gøre sig fortro lig m ed T anken om, a t Panoptikonbygn ingen blev liggende, h vo r den laa. ten vilde komm e til a t h a rm o n e re daa rligst muligt m ed den nye Central- b an egaa rd , og d e r gj o rdes da ogsaa fra vedkomm end e A u to rite ters Side Fo r søg p aa a t e rh v e rv e den paagæ ld en de G rund. Forsøgene h e rp a a s tra n dede d e svæ rre a f økonom iske Aar- sager, og da B anegaa rdsfo rho ldene d e re fte r fand t deres endelige Løs ning , indgik Panoptikonbygn ingens Forb liven p aa S tedet som et Led i Ordningen. Skønt d e r v ist v a r afg jort Enighed tilstede om, a t denne Byg ning i hø jeste G rad vilde skæmm e B anegaa rdsp ladsen og F rihedsstø tten — hv ilken sidste vi næ re r et oprigtigt H aab om igen m a a blive opstillet p aa sin gam le Plads —m a a tte m an a ltsaa N a a r sa a d a n t alligevel ske r, kan det natu rligv is ikke undgaas, a t d e r løb e r sm a a U nø jag tigheder og Mis- fo rs ta a e lse r med . Uden h e r a t ville gaa i Enke lth ede r ska l vi b lo t berig tige den M isfo rstaaelse, a t den nye T a lescene sku lde ligge p a a Panop ti konbygningens Plads. D ette e r selv følgelig ganske fejlagtigt. F jæ rne lsen a f Panop tikonbygn ingen og O p re tte l sen a fT a le sc en en h a r in te t m ed h in and en a t gøre u d o v e r det, a t M idler ne til disse F o re tagende rs V irkeliggø re lse søges tilvejeskaffe t u n d e r ét ved Udstede lse a f det fø rnæ vn te P ræm ie ob ligationslaan . Det, som det fo r Ba- neg aa rd sp lad sen s V edkomm ende i fø rste Række gæ lde r om , e r a t faa Panop tikonbygn ingen fjæ rn e t. Saa k an m an til sin Tid a ltid ta le om, h v ad d e r ska l op fø res i Stedet. Thi det vil vel sag tens blive nødvend ig t a f h av e et Bygningsvæ rk, bl. a. fordi B anegaardsbygn ingens hele A no rd ning ligefrem k ræ v e r en Bygning dér, h v o r nu Panop tikon ligger. Men til den Tid vil m an gennem Udskrivning a f en K onku rren ce kunne sikre sig, a t m an til E rsta tn ing fa a r en m onu m en ta l og m ed Omgivelserne h a r m on e rend e Bygning. Foreløbig a rb e jd es d e r nu v idere m od M aalet. Foren ingen til H oved staden s Fo rskønne lse vil selvfølgelig gøre sit til, a t en sa a betydn ingsfu ld Plads som den , d e r k om m e r til a t ligge ved den nye C en tra lbanegaa rd , og a f hvilken de Rejsende vil m od tage det fø rste In d try k a f Kjøben- havn , fa a r et fo r Byen væ rd ig t Ud seende, og vi h aa b e r, a t S ta t og K om m u n e , n a a r d e r ikke ad anden Vej k an skaffes Midler, vil beny tte den frem sa tte Plan, som frem by d e r saa sto re Forde le fo r alle Parte r. © ningen k ræ v e s sæ rlige Love, h avd e H r.D e s sau som et Led i P lanen — og ikke m indst fo r derigennem a t gøre Lovg ivn ingsm ag ten in te re s se re t i Sa gen — tæ n k t sig den Mulighed ved det samm e Ob ligationslaan a t skaffe Penge til Opførelse a f den sa a længe tiltræ ng te n a tion a le T a lescene — et P rob lem , som Gang p a a Gang e r ud skud t, m en som dog en Gang m a a løses. K omm unen vilde ganske vist d erved som U d stede r a f L a an e t k om me til a t yde p ek u n iæ r S tø tte til det a f S t a t e n d re v n eT h e a te r, m en h e r fo r h av e s a lle rede P ræ ced en s, idet K omm unen i sin Tid ikke alene h a r a fs ta ae t et A real til det n uvæ ren d e kongelige Th ea te r, m en ogsaa h av d e yd e t det betydelig H jæ lp i p eku n iæ r H enseende, saav id t e rind re s m ed et Beløb a f en h a lv Million K roner. Med en Ordning som den fo re slaaede slap K omm unen fo r selv a t bringe noget Offer, ja opn aaed e endd a Forde le a f sto r Betydning fo r den selv. Hos m ange a f de i Sagen in te re s se rede og hos ledende F inansmæ nd e r Forslaget m ø d t m ed s to r Sym pa ti; ganske v ist h a r F in an sbo rg e rm e ste r JENSEN i et In te rv iew i et h e rvæ rende D agb lad stillet sig noget re s e r v e re t ove rfo r Planen, m en det e r a t h aab e , a t h an m a a kunne om stem mes, n a a r Forslaget foreligger i alle sine Detailler. Det m a a jo nem lig ik ke glemmes, a t en sa a om fa ttende Plan som den h e rom h an d led e k ræ v e r Tid fo r a t kunne gennem tæ nkes i alle Enke ltheder, og det k an ikke nægtes, a t det e r m od Foreningens Ønske, a t d e r gennem D agsp ressen e r frem komm e t M eddelelser om denne Sag p aa et T idspunk t, da den endnu slet ikke v a r m oden til offentlig D røf telse. 8 VOR FRUE KIRKE S PIRET p a a V o r F rue K irke — det v a r B an n e rm æ rk e t, h vo ru n d e r D ecem b e r M aaneds hæ ftigste Kamp h e rh jemm e førtes. S jæ lden h a r vel en Sag fo rm aa e t i den G rad a t væ kke Sindene som denne Dr. CARL JA COBSENS g rand iose Gave til den By, hvis Forskønne lse ligger h am saa v a rm t p aa Sinde. Men sjæ lden h a r ogsaa en Sag i den G rad evne t a t s æ t t e ‘Skel som netop denne. Som m an kunde v en te , v a r den offentlige Mening f o r Spiret, og Spir m o d s ta n d e rn e , hvis vigtigste H æ r fø re re e r Mænd som P ro fesso rerne STORCK, VIGGO JOHANSEN og JOAKIM SKOVGAARD, Mænd hvis Betydning e r ubestrid t, og hvis O rd vi ellers tillægger den a lle rstø rste Vægt, h a r ikke i næ vn evæ rd ig G rad fo rm aa e t a t rok ke ved den Stilling, som det b rede Lag engang h a r ind tage t i dette Spø rgsm aal, dertil m aa t- te den Be trag tn ingsm aade , som Mod s tand e rn e a f Sp iret b rag te til Anven delse, fo rekomm e lidt fo r skal vi k a l de det næ rsy n t, ligesom M od stande r ne i deres B estræ be lse r fo r a t væ rn e om C. F. H an sens Minde sa a s tæ rk t frem hæ v ede Vor F rue K irkes n uvæ rende Skikkelse, a t V urderingen a f K irken som a rch itek ton isk Bygnings væ rk i m e re end en H enseende m aa t- te synes a t væ re h insides Ret og Bil lighed. Da K onsisto rium , F rue K irkes Pa tro n a t, fo r sit V edkomm ende havd e m od tag e t den sto rladne Gave, følte m an sig sa a sikke r i sin Sag og gik rolig ud fra, a t M inisteriets Afgørel se kun v a r den ren t form elle Em bedshand ling , som skulde til, fø r Ar bejdet kunde tage sin Begyndelse. Men Sagen fik et ganske and e t Fo r løb. I S tedet fo r a t lade den gaa den V or F ru e Kirke m ed Spir set fra Nytorv. 9 Sagen , h v o re fte r M in isteren , n a a r disse O p lysninger v a r fo re lag te h am , selv personlig vilde træ ffe den ende lige Beslutning. Saalænge, indtil Sagen h av d e n a a e t dette Udv iklingstrin , h av d e Fo rskøn nelsesfo ren ingen fo rho ld t sig rolig, og d e rsom Sp ire t s tra x v a r b levet m od tag e t, h av d e d e r ov e rh ov ed e t ikke væ re t Brug fo r dens O p træ den . Foren ingens B esty relse fulgte dog m ed den stø rste In te resse og Agtpaa- givenhed Sagens Udvikling, og da det v iste sig, a t Sagen løb F a re fo r a t s tran d e p a a M od stande rnes stædige Hængen sig i golde kun sth isto riske P rinc ipper, v a r Fo rskønnelsesfo ren in - gen ogsaa s tra x b e red t til a t b ry d e en L and se fo r T h u rah s gam le, skøn ne Spir i ny Gengivelse — og den ind v a rsled e da det sto re Møde, d e r fand t S ted den 8’f. M. i Odd Fellow Palæ ets sto re Sal. Medens de til M inisteriet indsend te A dresser, hvis O rd lyd vi fo ru d sæ tte r vo re M ed lemm e r bekend t, i d e t sto re og hele v a r et U d try k fo r Sagkund sk aben s Mening, v a r det sto re Møde, som Forskønne lsesfo ren ingen lod af holde, en fu ld ttonende Tilkendegivel se a f O ffentlighedens Mening, d e r i et Tilfæ lde som dette ikke tø r lades uhø rt. Vi h a r m en t a t sky lde de a f vo re M ed lemm er, d e r ikke ov e rvæ red e Mødet, h v ad en ten G runden nu var, a t de v a r fo rh ind red e , eller a t de m a a tte gaa fo rgæves a f Mangel p a a P lads, et k o rt Referat a f det bevægede Mø des Forløb. REFERAT Efter at Formanden, Grosserer C h r is t ia n H o lm , havde budt V el komm en, og Overretssagfører A x e l B a n g havde overtaget D irigenthver vet, talte F oreningens tidligere Formand, Hr. Maler J e n s M ø lle r - J e n - s e n som Repræsentant for Bestyrelsen. H an drog med kraftige Ord til- for slige Tilfæ lde natu rlige Gang, n em lig til E rk læ ring i K un stakadem ie t, M inisteriets R aadg iver i kun stne riske Spø rgsm aa l, n ed sa tte K u ltusm in iste ren en Komm ission , om hvis Opgave det oprindelig forlød, a t den skulde afgø re , om S ta ten bu rd e m od tage Carl Jacob sen s Gave eller ikke, m en hvis F o rre tn ing som raad e senere æ n d redes d e rh e n , a t den b lo t skulde indsam le Oplysninger om de m ange Fo rho ld , d e r iøvrig t k ny tted e sig til Vor F rue Kirke m ed Spir set fra K annikestræ de, efter A rchitekterne Prof. Am berg og Carl B rumm ers Tegning. 10 felts mod Protestadressens Udtryk om , at Dr. Jacobsens Gave var »idéforladt« og »aands- fattig«, og om at Gaven var modtaget med »L igegyldighed«, en L igegyldighed, der h avde faaet sit m est slaaende Udtryk i den T ilslu tn in g , dette Møde havde faaet. Hr. M øller-Jensen ledsagede sit Foredrag med en Række fortrinlige L ysbilleder af Vor Frue Kirke med og uden Spir, og Frem visningen af d isse B illeder gav A n ledning til adskillige M eningstilkendegivelser fra Forsam lingen, dels kraftigt Bifald, dels Afbrydelser suppleret af en en lig Fløjte. Men A fbrydelserne m ed førte blot en endnu mægtigere Bifaldsstorm, der truede med ingen Ende at ville tage, da Dr. C a r l J a c o b s e n , efter at Hr. Møller- Jensen havde sluttet, viste sig paa Talerstolen. »Den ledende Tanke for m ig til at genrejse Spiret paa Vor Frue Kirke,« udtalte Dr. Ja cobsen, »har været at give Byen et architek- tonisk Storværk, at give Landets Hovedkirke den Værdighed, den havde mistet, og at borttage M indet om et af de pinligste M inder i vor H istorie. Skønne Bygninger adler en By. M en den alm indelige B ygn ing virker kun paa det Sted, den staar. Det plebejiske Vesterbros Torv adles ved Martin Nyrops skønne Kirke, m en de fleste, der her er tilstede, har næppe følt G læden over denne Kirke rigtig, fordi de ikke som andre af os daglig færdes der forbi. Et Spir derimod har et Virkefelt langt bort, det knejser over den h ele By, man ser det fra m ange forskellige' Steder, og det dukker p lud selig frem i en helt n y B elysning, forsk ellig fra den vi sidst saa det i; det giver et stadig varieret B illede, der glæder vort Hjær- te. Vi stirrer frem efter det, naar vi vender hjem fra en Rejse, vi stikker Hovedet ud af Kupévinduet for af Spiret at modtage den før ste Velkom sthilsen. Et Spir betyder saa overmaade m eget for B yens Silhouet. Tyskerne har herfor Ordet »Stadtbild«, hvad der viser, at de før vi har haft Forstaaelsen af den Sags Betydning. Se hvorledes Taarnene over Hamborg forud m elder os, at dér ligger en stor Stad, og tænk paa Strassburg og Antwerpen, der lige fra M iddelalderen var navnkundige for deres dejlige Taarne. Enhver By, der har Raad dertil, sm yk ker sig med Taarne. Vi har faaet Raadhus- taarnet og nu sidst N icolai Taarn, vi faar Christiansborgs Slotstaarn. I Stockholm har de sat nyt Spir paa den gam le Clara-K irke og rejst et andet Taarn, der har givet B yen Bredde og Storhed. Herhjemm e har der da ogsaa i Pressen været E nighed om, at Spiret paa Vor Frue skulde genrejses. Men vi lever jo i et Land, hvor der filosoferes meget. Der dukkede filosoferende Indvendinger op, men hvilke Ind vendinger? Ja N avn en e paa dem, der protesterer mod Spiret, er gode nok, men Spørgsmaalet er, om deres Bærere har den rette Forstaaelse af Byens Silhouet: Bybilledet. D e kalder Vor Frue Kirke et helstøbt Værk, m en det er den ikke. Por talen er i den reneste græske Stil, men Kirken er saa ugræsk som vel mulig. Og Portalen er ligefrem klistret paa Kirken og har intet med den at gøre. Ganske vist — Portalen er skøn, og vi glæder os over den. Men tænk Dem nu blot, at den ik k e var der, og der saa en Dag kom en Brygger eller en Bager og tilbød at sætte en saadan græsk Portal paa en ugræsk B y g n in g— s a a skulde de høre et H yl fra de samm e Stilfilosoffer. Det var Stilrenheden. Saa taler man om, at vi bør vise P ietetsfølelse mod Kirkens B ygmester. Men vi er dog vist alle enige om, at Kirken er inderlig k ed elig, sikkert noget af det daarligste C. F. H an sen har lavet. Skulde vi saa af H en syn til denne kedelige Façade give Afkald paa det skønne Taarn? Og saa kommer vi til Pladsens Enhed, der ikke maa brydes. Men der er blot ingen Enhed. Metro- politanskolen har sin Stil, Universitetet sin, Universitetsbiblioteket sin. Og Bispegaarden med sin Barokstil og Studentersamfundets B ygn ing med sin — Studentersam fundsstil, alt i alt et indviklet Conglomérat. Og af H en syn til denne Stilsamm ensurium maa vi ikke faa V or F rue Kirke m ed Spir set fra N ørregade, efter Ar- chitekterne Prof. Am berg og Carl B rumm ers Tegning. Spiret, der dog harmonerer m ed B ispegaarden og Petri Spir lige ved Siden af. Saa kalderm an detaands- fattigt at b yg ge Spiret paa et gamm elt Taarn. Ja, hvis n o gen af Dem altsaa har glæ det Dem over N icolai Spir, saa maa De altsaa skamme Dem , det er aandsfattigt. Endelig paastaar man, at Spi ret er for højt. Tror D e ikke snarere, at det er de Mænd, der er for smaa? A lle disse Indvendinger syn es m ig saa haartrukne, og det undrer m ig, at man ikke har undset sig ved at forlange, at K ultusm inisteriets Personale skulde sluge disse Kameler raa. Der er im idlertid paa Protestadressen ét Navn, som vi ikke kan ignorere. Det er Professor Storcks. D og for hans Autoritet vil vi ikke i dette T ilfæ lde bøje os. Jeg personlig nærer den største B eundring for hans B yg ninger. Ham vil jeg ikke strides m ed — jeg vil drage Lære af ham . Thi han har paa H elligaandskirkens gotiske Taarn sat sit dejlige R enæ ssancespir. Og vi ø n sker ik k e , at han ikke h a v de gjort det. Det var da en Guds Lykke, at han ikke den Gang havde sine nuvæ rende Idéer. D a lod han sig lede ikke af Stilrenhed, m en af sin Skønhedssans. Og derfor vil vi ogsaa nu genrejse Thurahs dejlige Spir, det skønneste Taarn i de sk øn neste Taarnes By. — Det er ikke for intet, at den bærer Taarne i sit Segl. — Dixi!« Efter at der var blevet givet Spirets Modstandere Lejlighed til at udtale sig — en L ejligh ed , der dog ikke b lev benyttet — havde endnu en Række Talere Ordet: Slotsarchitekt T h o r v . J ø r g e n s e n , Redaktør O v e R o d e , Prof. Dr. H a n s O lr ik , Overretsassessor C o ld og Forfatteren J o h a n n e s J ø r g e n s e n , der alle i varme og begejstrede Ord sluttede sig til Tanken om G enrejsnin gen af Spiret paa Vor Frue Kirke. Dermed var Kampen til Ende, og efter at den fore- slaaede RESOLUTION, der havde følgende Ordlyd: Til Kultusm inisteren. K jøbenhavnske Mænd og Kvinder forsam lede Vor Frue Kirke med Spir set fra R aadhustaarnet. 12 ren t unde rho ldende Fored rag , m en om en Sag a f den m est afgørende Betydning fo r H o vedstaden . Vi næ re r d e rfo r det H aab , a t vo re M ed lemm er — hvem det iøvrigt pr. B revko rt v a r tilra a d e t a t m øde i god Tid — fo r Sagens Skyld uden for sto r og b livende B itterhed h a r b rag t det Offer, det v a r a t gaa forgæves til det sto re Møde om Spiret, og vi h aa b e r, a t de vil fo rstaa , hvilke Motiver det v a r, d e r fo ran led igede Bestyrelsen til efter en meget indgaaende Overvejelse a t a fho ld e et o f f e n t l i g t Møde. Den i det fo regaaende c ite rede Resolution, som a f Fo r eningens Fo rm and den 10' f. M. blev o v e rrak t Kultusm in iste ren , vil fo rhaaben tlig vise sin V irkning p aa re tte Sted og til re tte Tid, netop fordi den ikke vil kunne afvises som h avende sit Ud spring fra et lukket Foreningsmøde, m en fordi den næ sten enstemm ig vedtoges a f en offentlig Forsam ling, til hvilken T ilstrømningen v a r saa mægtig, a t Mødets Betydning som U d tryk fo r den offentlige Mening i lige sa a høj G rad fastsloges a f An ta lle t a f dem , d e r v a r inde i Salen, som a f de Tusinder, d e r m a a tte blive udenfor. ved F orskønnelsesforeningens offentlige Borgermøde Torsdagen den 8’ December 1910 tillade sig indtræn gende og varmt at anmode Deres E xcellence om at give Deres Bifald til, at det gam le Spir genrejses paa Vor Frue Kirke. Det er u im od sigeligt og ubestridt, at det skønne. Spir vil blive en ufor lign elig Prydelse for vor Hovedstad og bidrage mægtigt til at hæve den i Rangen blandt skønne Byer. næ sten enstemm ig var vedtaget, afsluttede D irigenten det bevægede og i sit Forløb^enestaaende Møde ved et m ed begejstret T ilslutning modtaget Leve for Dr. Carl Jacobsen, der end nu en Gang følte K jøbenhavnernesTak- nem ligh ed sfølelses Bølger slaa sam m en over sit hvide Hoved. D er v a r b land t den langt overve jende Del a f de tilstede væ rend e kun en Mening, n em lig a t det h avd e væ re t et u a l m indeligt ve llykke t Møde; d e r im od h a r vi b rag t i Erfaring, a t det h a r v ak t en Del Mis stemn ing hos Foreningens Med lemm e r, a t Bestyrelsen i denne Sag h avd e valgt a t indkalde til et o f f e n t l i g t Borgerm øde i Ste det fo r a t a fho ld e et kun fo r Med lemm e rn e tilgængeligt lukke t Møde. Vi ska l he rtil b em æ rk e , a t in te t vil de h av e væ re t os kæ re re , end om vi havd e kunn e t b erede alle vo re Med lem m e r den Fornøj else, det v a r a t p a a h ø re Dr. Carl Jacob sen s u dm æ rk ed e Tale, a f hv ilken fo ran staaend e Refe r a t kun h a r kunn e t give et svagt Ind try k , m en det m a a h e r haves i Erin dring, a t det ikke d rejede sig om et VORE KIRKEGAARDE N AAR h en ses til, hvor m ange Penge der aarlig borigives til sm agløse Gravmonumenter, hvilket ikkehrnindst skyldes den Omstændighed, at det store Publikum her staar ganske uden Vejledning, vil det sikkert vække T ilfredshed, at Foreningen til H ovedstadens Forskønnelse har besluttet at tage denne Sag op. Man har tænkt gennem Foredrag ledsaget af L ysbilleder at demonstrere en Række af vore smukkeste Gravstene — fra de billigste, som Enhver kan overkomme at anskaffe, til de mere m onum entale — m u lig ogsaa at afholde en U d stillin g af A fbildninger af danske og fremmede moderne Gravmonumenter. Dr. Jessen (Kunstgewerbemuseum i Berlin) har tilsagt en saadan U d stilling sin væ rdifulde A ssistance, og Foreningen har selv i Løbet af 1910 sikret sig en stor Del Fotografier af de interessanteste Gravstene paa de kjøbenhavnske Kirkegaarde. 13 KILOMETERSTENENE S OM det vil e rind re s, ud sk rev Foren ingen ifo rfjo r en bunden K onku rren ce om U dk a st til nye K ilom e te rsten. Tanken v a r a t frem skaffe en K ilom e te rstens t y p e, d e r kunde blive fælles fo r hele S jæ lland , og vi h a r da ogsaa h a ft den G læde a t se de forskellige Am te r slutte sig til det a f Foren ingen an tagne U dkast, nem lig Archi- tek t P. V. J. KLINTS, e fte r hv ilke t d e r e r indg aae t Bestilling p aa Udførelse a f K ilom e te rsten fra KJØBENHAVNS AMT, ROSKILDE AMT, SORØ AMT og FREDERIKSBORG AMT. F ra PRÆSTØ AMT ven tes Bestillingen a t ville ind- gaa i de næ rm e s te Dage, h vo rim od HOLBÆK AMT end nu ikke h a r lad e t h ø re fra sig. Et Forslag til »Nulpunkter« fo r P rov insbyer, i Lighed m ed m en noget m ind re end de til H ov ed staden fore- sla a e d e , e r an tage t a f H e l s i n g ø r B y r a a d . S and syn ligvis vil and re P rov insbye r følge efter, s a a sn a r t KJØBENHAVNS KOMMUNE an tag e r det til denne indsend te Fo rslag til Udførelse for H ov ed staden s V edkomm ende. Vi led sager disse L in jer m ed en Gengivelse a f A rch itek t Klints Forslag til det »Nulpunkt«, d e r skal anb ringes p aa det Sted, h vo r Byens gam le V e ste rp o rt stod , og a f den Sten, d e r ved D am hu sk ro en ska l angive Bygrændsen. 14 MUREN OMKRING IDRÆTSPARKEN DET SENESTE BIDRAG T IL HOVEDSTADENS »FORSKØNNELSE« U DE p aa Ø ste rb ro ved Jacobs- k irken h a r m an om k ring den nye Id ræ tsp a rk bygget en Cem entmur, hvis Hæ slighed e r h aa rre jsen d e , og hvis T ilstedevæ re lse i sig selv e r en F o rnæ rm e lse . H e r ved en a f Byens H ov ed fæ rd se lsa a re r h a r m an re jst en Mur sa a a fsk ræ kk en d e gyselig i Fo rm og L injer, a t end ikke den u- kynd igste Murer- h aan d lang e r kun de h av e g jort den væ rre . Til Somm er ska l den m aa sk e endog hv idka lkes, sa a a t den k an blive endnu m e re i- ø jnefaldende. Eller ska l dens Felter tj e- ne som Annoncetav ler? Eller skal m an m on stro v irkelig i Resten a f sin L eve tid tvinges til a t se p a a denne g ra a t i g ra a t fa rv e de dødsens kedelige Cem entm asse ? Ikke et Søm k an d e r slaas i denne til S tø tte for en B lom ste rranke eller til Fastgørelse a f et Spalier, og selv om sa a v a r, selv om S lyngroserne eller den vilde Vin eller E feu rankerne nok saa meget hang u dov e r Murkan ten , vilde dette dog ikke væ re i S tand til a t fjæ rne In d tryk k e t a f Murens kumm erlige Profil, dens idéfa ttige Form og dens fo r e th v e rt K a rak te r træ k fu ldkom m en b lo ttede Perspektiv. Se saa til Gengæ ld , hvad m an and e t Steds h a r kunne t faa ud a f den Opgave: at bygge en Mur. — H osstaaende Billed er fra Svendborg v iser tydeligere end m ange Ord, hvo rledes en Mur k a n v irke , men de h e r afb ildede Mure e r ganske 15 Kultu r, end a t m an o p fø re r slig Rædsel a f en Mur som den om Id ræ ts p a rken , en Mur, d e r selv p a a Menigm an d frem k a ld e r Følelse a f det m est ube tingede M ishag fo r ikke a t bruge et væ r re U d tryk . Vi h a r ikke villet e fterfo rske , hvem d er b æ re r A nsva re t fo r M urens Opførelse — det e r i denne Forb inde lse ganske ligegyldigt. T h i d e n M u r b ø r i k k e h a v e L o v a t b l i v e s t a a e n d e . vist ogsaa op fø rte e fter Tegning a f en a f vo re sm agsik reste og fineste K un stne re , A rch itek t MAGDAHL- NIELSEN. Men sa ad an n e Mure er m eget m eget d y re re , vil m an indven de. Og sa a h a r den ka lk ed e og teglhæ ng te Mur ikke ko ste t en Ø re m e re end den C em en tm u r, det fra fø rst a f v a r Meningen a t opføre! D e t e r i Svendborg! I D anm a rk s H ov ed stad derim od e r m an i A are t 1910 ikke n a a e t hø je re i kun stne risk K irkegaardsport i S vendborg. DAGEN OG VEJEN steriet, og at denne Betænkning skulde gaa ud paa, at K omm issionen fraraadede at m od tage Spiret, er denne M eddelelse, efter hvad vi fra bedste Kilde har erfaret, urigtig. »FORSKØNNELSEN« sendes til sam tlige Foreningens M edlemmer samt til en Række Autoriteter indenfor Stat og Kommune. B la det, hvis Titel er tegnet af Professor H a n s T e g n e r , vil udgaa én Gang m aan edlig og sæ dvanligvis faa et Omfang af 8 Sider. Af de følgende Hæfters Indhold skal næ vnes: »Æstetiske Betragtninger over B yggeloven«, »Byens Renlighed«, »Skiltning før og nu«, »Hvad vi har mistet, og hvad vi har tilbage« o. m. m. DEN OM FRUE KIRKES SPIR NEDSATTE KOMMISSION, der bestaar af Departem entschef D a m k ie r (Formand), Museumsdirektør M a c k e p r a n g , Stiftsprovst P a u l l i (alle valgt af M inisteriet), Borgermester D y b d a l (valgt af Magistraten) og Professor N y r o p (valgt af Akademiet), vil næppe i den nærmeste Tid faa tilendebragt Indsam lingen af de m ange forskellige Oplysninger, som det er dens Opgave at ind sam le. I disse D age har Spirets ev en tuelle Bygmestre, Architekterne Professor Arnb e r g og C a r l B r u m m e r været tilkaldt ¡til Forhandling. Naar det i et herværende D a gblad er udtalt, at K omm issionen i de næ rm este Dage vilde afgive sin Betænkning til M ini UDGIVET AF FOREN INGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE RED IGERET A F OTTO A SM U SSEN TRYKT HO S N IE L SE N & LYDICHE (AXEL SIMM ELKIÆR) 16
Made with FlippingBook