ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

1) at der tilvejebringes Ligelighed i Beskatningen af de forskel­ lige Selskaber, 2) at de Indberetninger og Angivelser, som nu fordres fra Sel­ skaberne til Beregning af de skyldige Skattebeløb, maa blive ind­ skrænkede til en enkelt, der lægges til Grund i alle Forhold, 3) at der tages under nøje Overvejelse, om Beløb, som anven­ des til Erhvervelse af Livsforsikring, ikke indenfor en vis Grænse kan fritages for Beskatning. Nogen synderlig Betydning fik denne Henvendelse dog ikke. Forslaget om Kommuneskatten, paa hvilket de to første Punkter jo navnlig tog Sigte — for Punkt 2’s Vedkommende specielt de yderst besværlige Specifikationer ved den interkommunale Be­ skatning —blev ikke ophøjet til Lov. Og Punkt 3 fik en lige saa krank Skæbne; men Forsikringsforeningen havde dog her nedlagt et Frø, der ti Aar senere skulde vokse op og sætte Frugt, idet det ved Lov af 1922 tillodes at fradrage Udgifter til Livsforsikring m. v. indtil et samlet Beløb af 400 Kr. — en Bestemmelse, der dog i nogen Grad kan læske og husvale forpinte Skatteborgere. Af 1912Js ualmindelig rige Lovhøst maa endvidere nævnes Lov om Bogføring. Da Handelsministeriet i Henhold til denne Lov vilde udstrække Bogføringspligten til ogsaa at omfatte Agenter for Assuranceselskaber, naar de modtog Præmier fra de Forsikrede, maatte Forsikringsforeningen paany tage Affære. Det lykkedes efter mundtlige og skriftlige Forhandlinger at faa Ministeriet til at frafalde Kravet om, at de nævnte Agenter var underkastet Bogføringspligt. Det skal endnu anføres, at Forsikringsforeningen, da Livsfor­ sikringsloven i 1912 kom til Revision, lod afholde et Par Møder, hvor Aktuar Jens Pedersen som Indleder gjorde sig til Talsmand for en Række Reformkrav, og hvor Bølgerne iøvrigt gik højt. 85

Made with