ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

et fælles dansk Chomageforsikringsselskab, hvad der fandt Til­ slutning hos Forsamlingen. Det kan i denne Forbindelse under­ streges, at Bache i alle disse Kampens Aar ikke nøjedes med at være Ministerstormer, men at han i høj Grad tog Del i For­ eningens almindelige Møder, dels som Foredragsholder og dels som Deltager i de faglige Diskussioner. Først paa Aarsmødet 1910 fremlagde Bestyrelsen Resultatet af sine Overvejelser. Og se, som smaa Aspargestoppe, der længe trofast har groet i Mørket, stak „Sektionerne“ endelig Hovederne op af Mulden. Bestyrelsen foreslog, at der, naar mindst 6 ordi­ nære Medlemmer fremsatte Begæring derom, kunde oprettes sær­ lige Sektioner for enkelte Forsikringsbrancher med Formaal, der ikke faldt sammen med Foreningens almindelige Formaal, i Sær­ deleshed saadanne, der umiddelbart berørte den praktiske For­ sikringsvirksomhed. Enhver Sektion kunde selv vælge eget For­ eningsnavn, dog i saa Fald med Tilføjelsen „i Tilslutning til For­ sikringsforeningen“ . Forslaget blev enstemmigt vedtaget, og Bestyrelsen opfordredes til paa et senere Møde at komplettere Planen ved Fremsættelsen af Forslag til Ændring af Foreningens Love. Af Bestyrelsesproto­ kollen ses det, at Chr. Magnussen allerede før Aarsmødet havde foreslaaet sine Kolleger at fremsætte Lovændringsforslag samtidig med Sektionsplanen, men Ludvig Bramsen yndede aabenbart ikke saadant Hastværk, og Aarsmødet fik derfor som nævnt kun selve Sektionsplanen forelagt. Det er muligt, at det var denne Nølerpolitik, der blev skæbnesvanger for Sektionerne i denne Omgang. I al Fald gik det dem, som det gaar Aspargestoppene. De fik ikke Lov til at udfolde sig, og først tre Aar senere lykkedes det dem paany at bane sig Vej op i Lyset. Det omtalte Lov­ ændringsforslag udeblev nemlig ganske. Om Aarsagen hertil mel­ der Bestyrelsesprotokollen intet, i det hele taget er Protokollen i

82