ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

Hertil vil jeg blot sige — fortsatte Bache — at jeg personlig agter ikke at lade mig holde nede, saa for saa vidt er ethvert Forsøg i den Retning spildt Arbejde. Og dernæst røber en slig Tankegang efter min Mening et saare beklageligt Fejlsyn paa Forsikringsforeningens Formaal. Jeg mener tvertimod, at en a f Foreningens vigtigste Opgaver netop burde være paa enhver Maade positivt at søge at hjælpe de unge frem til at blive dygtige Assurandører. Enhver indsigtsfuld og interesseret Assurandør maa have en betydelig Interesse i Assurandørstandens bedst mulige natur­ nødvendige Fornyelse. Og det forekommer mig ud fra dette Standpunkt et højst betænkeligt Tegn, at undertegnede i de senere Aar har været det eneste Medlem under 35 Aar, der har ydet noget positivt Bidrag til For­ eningens Diskussioner eller overhovedet taget Ordet under disse. Der burde være mindst 10 unge Assurandører, som vare kvalificerede til at danne sig en selvstændig Mening om de opdukkende Spørgsmaal og til paa fyldestgørende Maade at gribe Ordet og Pennen i Diskussionen. I andre Fag udfoldes der nu til Dags det mest anstrængende og opofrende Arbejde paa de unges fagmæssige Uddannelse. Men hvad gør Assuran­ dørstanden for sine unge?*) Intet, absolut intet. Er det af Frygt for at uddanne Konkurrenter? Jeg vægrer mig ved at tro clerpaa. Nej, det er a f mange andre mere tilfældige Grunde. Her havde Forsikringsforeningen den smukkeste Opgave at virke for, og en Opgave, som kunde samle alle Brancher. De unge skal saa langt fra holdes nede, at de tværtimod paa enhver Maade skal hjælpes frem. For Øjeblikket findes der desværre af de nævnte 10 unge kun underteg­ nede; jeg har saaledes ved Tidernes Ugunst faaet anvist det nogenlunde utaknemmelige Hverv, som jeg, for at Sagen ikke skal blive behandlet for højtidelig, med et jævnt Ord vil tillade mig at kalde: at „doile“ Forsikrings­ foreningen op — og jeg skal ikke svigte min Pligt i saa Henseende. Jeg aspirerer derimod aldeles ikke til at være Fører og savner ogsaa flere af de dertil fornødne Egenskaber: Jeg har for liden Ærbødighed for en Majori­ tet som saadan, jeg har for udpræget Antipati mod alt, hvad der falder ind under Begreberne: Floskler, Fraser og overleverede Talemaader, og jeg har endelig for stor Respekt for saavel andres som min egen ærlige Overbe­ visning; jeg mangler endvidere bl. a. den fornødne slagfærdige Dialektik. *) Forøvrigt kunde man ogsaa spørge, hvad Assurandørstanden som saadan gør for sine Gamle og for Assurandørers Enker og Børn. 9 65