ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933
det ovennævnte Maal, at Forsikrings-Foreningen bliver en kraftig Organisation for den samlede Assurandørstand. Kjøbenhavn den 22. December 1899. Chr. Magnussen. N. Neergaard. C. A. Iversen. Clauson-Kaas. P. Chr. Olsen. Wilh. Hansen. Fr. Heckscher. W. Witzke. Wm. Levison. I. Malmstrøm. N. H. Bache. Hvis N. H. Bache og de ti andre Lysalfer havde tænkt sig, at Bestyrelsen straks vilde slaa Følge op til Akropolis, tog de imid lertid fejl. Paa Generalforsamlingen den 30. Januar 1900 svarede Fritsche temmelig skarpt, at Bestyrelsen ikke kunde finde nogen rimelig Grund til Forslagets Fremkomst, da det ikke i Realiteten indeholdt andet, end hvad der allerede var gældende Regel. Og de yderligere tilføjede Bestemmelser var rent ud umulige! Det var og blev et Stykke Teori, som praktisk set var uigennemfør ligt, en skøn Drøm, der aldrig kunde blive til Virkelighed. Men den største Skavank ved Forslaget, sluttede Fritsche, var dog den ubillige og rent ud uforsvarlige Kritik, som man i Forslaget maatte læse om den tidligere Bestyrelses Formænd og særlig om den afgaaede, hvis dygtige og ihærdige Arbejde Foreningen skyldte sin Tilværelse og hele Stilling. Det kan her parentetisk indskydes, at Ludvig Bramsen var N. H. Baches Svigerfader. Efter denne kraftige Afvisning, hvis Voldsomhed synes at staa i et vist Misforhold til Forslagets dog ganske skikkelige Maade- hold, fulgte en livlig Diskussion, der endte med, at man med overvældende Flertal vedtog, at Forslaget ikke skulde give Anled ning til nogen Beslutning fra Forsamlingens Side. Oppositionen var denne Gang slaaet af Marken, og der skulde hengaa næsten to Aar, før den prøvede et nyt Fremstød. 5 8
Made with FlippingBook