ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

Lysalf fra Slutningen af go’erne voksede op til en Samfunds­ revser, der uden Hensyn til høj eller lav tordnede sit Anatema mod alt, hvad der forekom ham usselt. Navnlig blandt Krigs- aarenes mange Griinderselskaber ryddede han bravt op i sin Egenskab af Stor-Likvidator og spredte Skræk og Jammer om sig, naar han som en anden Ulysses svang sit „med Drageblod besmurte Sværd, Dyrendal“ . Forinden vi i det følgende lader Tæppet gaa op for det ikke slet saa bloddryppende Drama, der omkring 1900 tog sin Begyn­ delse paa Forsikringsforeningens lille, intime Scene, maa vi ganske kort omtale Bestyrelsesskiftet i 1899 °§ navnlig præsentere de andre Rollehavende. Efter 10 Aars Virksomhed som Formand nedlagde Bramsen sit Mandat paa Generalforsamlingen den 31. Januar 1899 og denne Gang definitivt. Ogsaa Aage Bramsen og A. C. V. Petersen nægtede at modtage Genvalg, medens Hellesen og Rist erklærede sig villige til at fortsætte. Til de tre ledige Pladser valgtes Tver- moes (Formand), Fritsche og JV. Neergaard, den senere Finans­ minister, der paa det Tidspunkt var Direktør i Nordisk Liv og Nordisk Ulykke. Imidlertid fik Neergaard straks efter Betænke­ ligheder, idet han havde modtaget Valget under den Forudsæt­ ning, at de danske Selskabers Repræsentanter vilde faa Over­ vægten indenfor Bestyrelsen, hvilket jo ikke var Tilfældet. Uagtet de fire andre Medlemmer ikke kunde dele denne Motivering, besluttede de dog alle at træde tilbage, og et nyt Valg blev afholdt den 11. April. Paa dette Møde valgtes atter de fire Medlemmer, der havde trukket sig tilbage, samt som nyt Medlem Direktør Chr. Magnus- sen, Nordisk Brand. Men en ulyksalig Skæbne syntes at knytte sig til disse Valg. Thi ogsaa Chr. Magnussen afslog at modtage 5 2