ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

Et Par Aar efter — i 1895 — var der ligefrem saa meget Høj­ vande i Foreningens Kasse, at man kunde flotte sig med at ofre henved 800 Kr. til en Fest for Brandvæsenet paa 25 Aarsdagen for dettes Reorganisation. Det berettes, at der var 10 Anretninger og 7 Slags Vine, og alligevel kunde der af det nævnte Beløb anvendes 300 Kr. til en Fane til Mandskabet paa Hovedbrand­ stationen i København. Ved den højtidelige Overrækkelse udtalte Ludvig Bramsen bl. a. Haabet om, at Fanen ikke blot maatte komme til at vaje, naar den var floromvunden, og dette gav nogle Aar senere Anledning til en lille Kontrovers mellem Brandkorpset og dets Chef, Oberst Meyer, idet denne kun vilde have Fanen benyttet, naar Brandvæsenet optraadte som Korps, medens Brandmændene paa deres Side ønskede „at have en Fane at samles under ved forskjellige Lejligheder“ . Thi — som det pa­ tetisk hedder i Mandskabets Klage til Forsikringsforeningen i Sagens Anledning — „nu bliver det ofte bebrejdet vore Stands­ fæller, Arbejderne, at de altid skulle samles under den røde Inter­ nationale Fane og at de haane Dannebrog, denne Bebrejdelse vil vi ikke have rettet mod os, derfor vil vi først søge at faa den til Brandkorpset skjænkede Fane til Brug {ikke.til Eje ), og vi mener, at vi dog er en saa nyttig Bestanddel af Korpset, saa dette Hensyn kunde tages til os, og vi kan forsikre for, at vi aldrig vil føre Fanen frem paa Steder, hvorved den kan blive profaneret“ . Foreningen kunde kun svare, at Fanen var skænket til Korpset som saadant, og at det derfor maatte være Korpsets Chef, der i hvert enkelt Tilfælde tog Bestemmelse om Fanens Tilstedeværelse. I Januar 1896 trak det op til en ny Krise indenfor Foreningen, idet Bestyrelsen meddelte, at den ikke ønskede Genvalg. I det nyoprettede Fagblad „Assurandøren“ , for hvilket O. Rechen- dorff var Redaktør, rettedes der en alvorlig Opfordring til Be­ styrelsen „om ikke nu at svigte Fanen, thi Øjeblikket egner sig

6

41