ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

Mere betydningsfuldt var det imidlertid, at adskillige af de For- sikringsmænd, der hidtil havde holdt sig tilbage, nu begyndte at indfinde sig. Aarsagen hertil var dog ikke alene den gode Position, Foreningen efterhaanden havde tilkæmpet sig, men maa ogsaa søges paa et andet Punkt. Den planlagte store Udstilling i Køben­ havn i 1888 havde nemlig medført et Samarbejde mellem de her i Landet virkende Brandforsikringsselskaber om Overtagelsen af denne betydelige Risiko, og dette gav sig atter Udslag i en vok­ sende Interesse for det kollegiale Samvær. Af særlig Betydning var det, at hverken C. F. Tiemroth eller C. A. Leth havde noget imod at deltage i det nævnte forretningsmæssige Samarbejde, og Kon­ sekvensen blev da, at ogsaa disse hidtil saa standhaftige Mod­ standere af Forsikringsforeningen blødgjordes og begge meldte sig ind, ja Tiemroth understregede endog sit fredsommelige Sindelag ved kort efter at indlede en Diskussion i Foreningen om et Brandforsikringsspørgsmaal. Ogsaa Grosserer P. A. Halkier meldte sig ind, medens Broderen H. Halkier endnu ikke havde tilendebragt sine Overvejelser angaaende Consequentserne ved at indtræde i et venskabeligt Forhold til Compagniets Concurrenter! Et Par Aar senere ophørte Overvejelserne af sig selv. Thi da blev Gompagniet opslugt af Hr. Tiemroths Selskab. Eller med en Variation af det gamle Børnerim: Naar Krokodillen fromt op­ træder, den allersnarest Folk opæder! Men dette lidt pinlige Efterspil kunde jo ikke paa det her skil­ drede Tidspunkt gøre noget Skaar i den almindelige Glæde over Foreningens Fremgang. Med særlig Tilfredshed konstaterede man, at ikke blot saa godt som samtlige Brandforsikringsselskaber nu var repræsenterede, men at de øvrige Brancher fulgte godt med, ligesom ogsaa Videnskaben havde sendt enkelte fremragende Repræsentanter. Ved Udløbet af Tvermoes’ Regeringsperiode i Begyndelsen af 1889 talte Foreningen næsten 100 Medlemmer, 34