ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

at der efter dens Formening ikke vilde være noget til Hinder for at erholde Brandforsikring af Spejlglasruder, der ikke var forsik­ rede i Forening med den paagældende Bygning. Men selvom saaledes Forsikringsforeningens responderende Virksomhed endnu var særdeles beskeden, havde man dog paa anden Maade fra Offentlighedens Side faaet Øje paa Forsikrings­ foreningen. Eksempelvis citeredes dens Forhandlinger om Arbej­ der-Ulykkesforsikring jævnligt i Arbejderkommissionens Betænk­ ning, og den i Rigsdagen forelagte nye Petroleumslov var umid­ delbart foranlediget ved Forsikringsforeningens Lille-Juleaftens- Møde. Alt i alt maa det da siges, at Foreningen allerede under Tvermoes’ Regime (1883—89) havde dokumenteret sin Eksistens­ berettigelse og præsteret en positiv, saa at sige haandgribelig Arbejdsindsats. Men dens Hovedbetydning i dette Tidsrum maa dog søges paa et andet, mere aandeligt Omraade. Thi Forsikringsforeningen havde vakt Standsfølelsen til Live. Naar Datidens Assurandører tidligere traf sammen, saa skete det i Reglen mere tilfældigt paa Børsen, hvor mange af dem mødtes i deres Egenskab af Grosserere. Nu havde de fundet et fælles Samlingssted til Drøftelse af Assurandør-Interesserne, og ikke mindst det selskabelige Samvær efter Møderne bidrog i høj Grad til at ryste dem sammen. I det første Par Aar afholdtes Møderne i Larsens Lokaler paa St. Annæ Plads. Naar da de mere højtide­ lige Forhandlinger var tilendebragt, samledes man om Langbor­ det i Mødesalen, der vel kun oplystes af et Par søvnige Gasblus og hvor Luften altid rummede umiskendelige Mindelser om To­ baksrøg, 01 og daarlig Parfume, men det gode Humør medbragte Medlemmerne selv, og der skabtes efterhaanden under disse Sam­ menkomster en særlig, kammeratlig Tone, der ikke blev uden Værdi for det forretningsmæssige Samarbejde. Naturligvis var det fortrinsvis de „ordinære Medlemmer“ , som Regel værdige, skæg­

3 2