ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

krævede en betydelig Indsats, saa meget mere som Tvermoes til­ lige maatte foretage hyppige Inspektions- og Tariferings-Rejser rundt om i Landet. Men han var Mand for at overkomme det altsammen. Fra Arbejdet paa Kontorerne, hvor han altid var inde i Sagernes mindste Detailler, foer han som en Lynild ud i Provinsen, agiterende og inspicerende, opflammende eller dad­ lende, altid parat til at bryde en Lanse for Gensidighedsprincippet og altid overbevist om at have Retten paa sin Side. Det var iøvrigt særlig paa saadanne Rejser, hans med Aarene tiltagende Distraktion af og til spillede ham et lille Puds. Det hændte saaledes, at han kom ind i et forkert Tog og susede forbi den Station, hvor han skulde have været af. Men saa trak Tver­ moes blot i Nødbremsen og betalte grandiost, hvad det kostede. En anden Gang rejste han til Aarhus for at give en Agent en alvorlig Røffel, men glemte Ærindet undervejs — og inviterede i Stedet den sikkert noget forbløffede Agent ud til en dundrende Middag sammen med Byens Honoratiores! Thi Tvermoes var helt igennem af det store Format, og han kunde ogsaa selv bag­ efter more sig hjærteligt over saadanne Hændelser. Portrættet af den senere Konferensraad vilde mangle et væsent­ ligt Træk, om man ikke nævnede hans brillante Humør og rige Lune, saaledes som det navnlig lagde sig for Dagen i selskabeligt Samvær. Dér mildnedes det ellers saa hvasse Blik bag Brillerne, og tusind smaa Rynker sprang frem ved Øjenkrogene som lige saa mange Vidnesbyrd om hans Glæde over at befinde sig i Vennelag. Højt op i Alderdommen bevarede Konferensraaden sin varme Interesse for Forsikringsforeningen, ved hvis Sammen­ komster han var en hyppig Gæst.

4

25

Made with