ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

omfatte de danske Selskabers Repræsentanter, saaledes at samt­ lige Brandassurandører kunde mødes i en Fællesorganisation. Man vilde bl. a. herved kunne afværge, at det Skel, den Grunth’ske Affære havde trukket mellem „dansk“ og „udenlandsk“ , yder­ ligere uddybedes til tvivlsom Nytte for Faget som Helhed. Fra de danske Selskabers Side blev Planen mødt med megen Sympati. Det var først og fremmest „Nye Danske“ , man hen­ vendte sig til. Her havde den gamle og myndige Konsul Luis Bramsen siden Selskabets Stiftelse i 1864 resideret som Direktør, men i de senere Aar var den egentlige Ledelse gledet over til hans Søn, daværende Sekretær Ludvig Bramsen , og navnlig denne sidste blev straks Fyr og Flamme for Sagen. I al Fald varede det ikke længe, før den oprindelige Plan atter blev gjort til Genstand for en Udvidelse, idet man nu enedes om at søge stiftet en Forsik­ ringsforening, ikke for Brandforsikringen alene, men for samtlige Brancher. Og medens man hidtil nærmest havde tænkt sig en Sammenslutning af Direktører og Generalagenter, besluttede man endvidere nu at give „Contorister“ Adgang. Herom skriver Lud­ vig Bramsen i et Brev af 30. Oktober 1883 til Arthur Borgen: Da vi ikke ere saa mange, vilde jeg gjerne, at Contorister skulde kunne blive Medlemmer for modereret Kontingent (Damer bør vel ej heller være udelukkede i disse Tider, uden at det behøver at pointeres). Det kunde dog maaske være en Vækkelse og belærende for en og anden Yngre, især hvis der bliver Foredrag og Diskussion af og til. Det første Udkast til Love udarbejdedes af Ludvig Bramsen paa Grundlag af de Vedtægter, der gjaldt for den i 1875 stiftede Forsikringsforening i Stockholm, og i Midten af November var man endelig saa vidt fremme, at følgende Indbydelsesskrivelse kunde udsendes: r 3