ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

Først naar de store, socialt betonede Opgaver meldte sig, flam­ mede hans Energi voldsomt i Vejret. Og til Løsningen af disse Opgaver medbragte han værdifulde Evner. Han hørte ikke til de tungtbevæbnede, der ofte er ude af Stand til at røre sig for lutter Oppakning. Gamborg nøjedes som Regel med sin Klinge og det lysende Vovemod. Som han var en ypperlig Journalist — han skrev et Utal af populære og incite­ rende Artikler om Forsikringsemner — var han en glimrende Taler. Han mestrede den lyrisk baarne Patos som den sviende Spot. Men grov kunde han være, og han kendte ikke til Pardon, naar han mente Forsikringsvæsenets Interesser krænkede. Der var ikke saa lidt af Landsknægte-Naturen hos ham eller af den Kondottiere-Trods, der frygtløst baner sig Vej fremad. Men den blev adlet og forædlet ved hans usvigelige Tro paa Forsikrings­ væsenets Mission i Samfundet, og skulde man i ét Ord prøve paa at sammenfatte Gamborgs Væsen, saa maatte man sikkert helt tilbage til Korstogenes Tidsalder. Thi han havde Korsfarersindet, den brændende, fanatiske Hengivelse for de Idéer, han havde viet sit Liv, ydmyg og stille, naar Hæren ved Opbruddet i Mor­ gengryet istemte det højtidelige Tedeum, tapper og hensynsløs i Kampens Timer, hvor det gjaldt om at besejre de vantro og tilintetgøre de frafaldne, livsglad og frodig om Aftenen mellem Teltene, naar Harperne klang og de muntre Sange tonede om Lejrbaalet----------. Allerede den afgaaede Bestyrelse havde gjort et Forsøg paa at puste Liv i Gruppernes Arbejde, og den nye Ledelse kastede sig med Iver over denne Opgave. I 1919 lykkedes det saaledes at faa afholdt 5 Gruppemøder (+ 6 Plenarmøder), i 1920 ikke mindre end 9 Gruppemøder (+ 3 Plenarmøder) og i 1921 4 Gruppemøder (+ 5 Plenarmøder). De to flittigste Grupper — 144