ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

et udenlandsk Selskab. Samtidig udvidedes Gruppebestyrelserne saaledes, at der som 3. Medlem skulde vælges en Funktionær for et Selskab. Det var herved gennem selve Bestyrelsens Sammen­ sætning tilkendegivet, at Forsikringsforeningen var en Forening af Direktører, Generalagenter og Funktionærer. Medens denne Ændring af Vedtægterne næppe vilde være i Stand til at etablere nogen Konflikt mellem Forsikringsforeningen og Assurandør-Societetet, blev der imidlertid paa Aarsmødet desuden vedtaget en Tilføjelse til Vedtægternes § 10, der af Socie­ tetet opfattedes som Signal til Kamp. Det hed tidligere i § 10, at Hovedbestyrelsen paa Begæring af et Medlem var pligtig at afgive Responsum om en blandt Assu­ randørerne herskende Kutyme, naar vedkommende Medlem for Hovedbestyrelsen godtgjorde at have en rimelig Interesse i Er- holdelsen af et saadant Responsum. Paa Forslag af Gamborg m. fl. Bestyrelsesmedlemmer føjedes nu hertil følgende: „Andre Responsa kan afgives efter Hovedbestyrelsens Bestem­ melse. Ved Afgivelse af Responsa saavel som ved Behandling af Henvendelser til eller fra offentlige Myndigheder eller af Spørgs- maal af almindelig faglig Interesse udkræves, at saavel mindst 3/5 af samtlige Gruppeformænd som mindst 3/s af samtlige Gruppe- Næstformænd stemmer derfor.“ Gennem denne Understregning af, at Foreningen ønskede at fortsætte sin hidtidige responderende Virksomhed, og at den ved­ blivende betragtede sig som Forsikringsstandens officielle Organ overfor offentlige Myndigheder, fremgik det unægteligt, at For­ eningen ikke godvilligt vilde vige Pladsen for Assurandør-Socie­ tetet. Det var derfor ogsaa naturligt, at Gamborg som „Forsvars- politiken“s første Talsmand blev valgt til Formand, da Chr. Magnussen fastholdt Ønsket om at udtræde efter at have været Medlem af Bestyrelsen i 17 Aar. (Allerede Aaret efter maatte

141