ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

sailles. Man souperede til dæmpet Musik, Amatørskuespillere blandt Medlemmerne opførte et Par lette, elegante Proverber, lifligt Fløjtespil vekslede med Celloens mørke Klang, og skønne Kvindestemmer priste i Sang Foraarets Sødme. Langt ud paa Natten gik Dansen over de bonede Gulve. Men Festens Clou var dog sikkert det Øjeblik, da Gamborg greb Dirigentstokken og slog an til den af ham selv komponerede „Forsikringsforeningens Festmarch“ , et glansfuldt Nu, hvor Stoltheden over Foreningens Fremgang sammenvævedes med Mindet om Fortids Trængsler og Drømme om Fremtids Sejre. Og Hjærterne svulmede i Takt med de festlige Marchrytmer: