ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

udenlandske Selskaber kun betragtede Forsikringsvirksomheden som en Bibeskæftigelse. Eksempelvis begyndte en senere frem­ ragende Assurandør sin Løbebane med at oprette en Agentur­ forretning i „Sukker, Farvevarer, Skotøj, Manufaktur, Staal- traadstovværk og Assurance “ , og først efter Aars Forløb gled Vare­ brancherne ud og Assurancen kom i Spidsen. Under disse For­ hold er det forstaaeligt, at Generalagenterne i Almindelighed sav­ nede et intimere Kendskab til Forsikringens specielle Teknik og heller ikke havde Øje for, at det drejede sig om et fagligt Erhverv, hvis Udøvere paa mange Maader kunde have fælles Interesser. Alligevel skulde Tanken om en Forsikringsorganisation først op- staa indenfor Generalagenternes Kreds. Den begyndte at tage Form, da Det kgl. octr. alm. Brandassurance-Compagni under Forretningsfører G. F. Tiemroths Ledelse i 1882 indledede en ny og voldsom Konkurrencekamp ved en meget betydelig Nedsæt­ telse af Varepræmien i Byerne. Særligt tilspidsedes Kampen, da Compagniet yderligere tilbød saavel den jydske som den fynske Manufakturhandlerforening en særlig Rabat paa de allerede ned­ satte Præmier. Og det er paa dette Tidspunkt, Agenten med den løse Mund optræder paa Skuepladsen. Hans Navn var G. M. Grunth, og han var af Compagniet udsendt til Provinsen for at holde Møder med Manufakturhandlerne og hverve deres For­ sikringer. Om han har været lige saa fortryllende som Kleopatra, skal lades usagt, men det lykkedes ham i al Fald at besnære baade de jydske og de fynske Manufakturhandlere. At han herunder ikke altid betjente sig af de nobleste Midler, synes sikkert nok, thi Gang paa Gang indberettedes det til de forskellige Assurance- firmaer i København, at Grunth havde fremsat uholdbare In­ sinuationer mod andre Selskaber. I Foraaret 1883 var Bægeret fuldt, og den 3. Maj kunde man bl. a. i „Nationaltidende“ læse følgende Erklæring: 9