ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933
Aktieloven og i Stedet — sammen med de gensidige Selskaber — lægges ind under en særlig Forsikringslov. Den øvrige Forsikringspresse sluttede sig snart efter til den fremsatte Kritik. Men endnu tøvede Forsikringsforeningen. Først da Landstingsudvalget i Begyndelsen af Juni 1917 havde afgivet Betænkning, udkrystalliseredes hos Bestyrelsen en Beslutning om at tage Affære. Den manifesterede sig i en Skrivelse til Lands tingsudvalget, hvori Bestyrelsen genoptog det gamle Forslag fra 1914 om en særlig Forsikringslov og iøvrigt fremførte de nys nævnte Indvendinger mod det foreliggende Forslag. Men det var jo unægtelig i sidste Øjeblik og — som det viste sig — for sent. Loven blev udstedt den 29. September 1917 og omfattede ogsaa Forsikringsaktieselskaber. Men der var dog taget det Hen syn til Forsikringsforeningens Anbringende, at Forsikringsdk.tit?>G\.- skaber ikke uden Handelsministerens Samtykke kunde stiftes med en mindre Aktiekapital end 50.000 Kr., og heraf skulde mindst 25 pCt. eller 12.500 Kr. være indbetalt. Man havde herved hel digt undgaaet Parodiens værste Skær, og det var jo forsaavidt ikke noget helt ilde Resultat af Foreningens lidt ubeslutsomme Optræden i denne Sag. Men vi vender atter tilbage til 1914. Foruden Ludvig Bramsen var ogsaa en anden af Foreningens Veteraner, nemlig Harald O. Rist, afgaaet ved Døden i 1914. Sidstnævnte erstattedes som Næstformand i Brandforsikringsgruppen af Wm. Malling. Van skeligere blev det derimod at finde en Afløser for Gehejmeetats- raaden. Man var fra alle Sider enige om at opgive den pompøse Præsidenttitel og at nøjes mere jævnt med en Formand, men der næst havde man indenfor Hovedbestyrelsen tænkt sig, at den nye Formand skulde vælges blandt de ti Bestyrelsesmedlemmer, hvor imod man var i Tvivl om, hvorvidt han som hidtil skulde vælges af Plenarforsamlingen eller udpeges af Hovedbestyrelsen selv.
101
Made with FlippingBook