ForsikringsforeningenKøbenhavn_1883-1933

Det viste sig som venteligt, at Meningerne var stærkt delte. Ved den efter Diskussionen foretagne Afstemning stemte ganske vist 33 Medlemmer for en særlig Forsikringslov og kun 10 imod, men ikke mindre end ca. 70 Medlemmer afholdt sig fra at stemme. Imidlertid var det jo uomtvisteligt, at Flertallet af de stemmeafgivende havde ønsket Bestemmelserne om Forsikrings­ selskaber taget ud af Forslaget. Det kan derfor se mærkeligt ud, at Bestyrelsen i Oktober s. A. fremlagde for Medlemmerne, ikke et Udkast til en særlig Forsikringslov, men blot nogle ret betyd­ ningsløse Smaaændringer til Aktielovforslaget. Og ligesaa mærke­ ligt kan det synes, naar Forsamlingen i Strid med Vedtagelsen et halvt Aar tidligere derefter godkendte, at der til Regering og Rigsdag kun rettedes Henvendelse om de nævnte Smaaforbed- ringer. Hvad var der foregaaet i Mellemtiden? Der var sket det, at Ludvig Bramsen var afgaaet ved Døden. Og saa stor Tillid havde man indenfor Foreningen tillagt Bramsens personlige Myndighed, Indsigt og Evne til som ledende Landstingsmand at føre en ny Forsikringslovgivning igennem, at man nu, da han var gaaet bort, i høj Grad maatte betvivle, at Opgaven vilde kunne løses, saa meget mere, som der jo ikke bag Kravet om en særlig For­ sikringslov stod en enig Assurandørstand. I de omtalte Henvendelser til Regering og Rigsdag nøjedes Bestyrelsen derfor med i en Slutningsbemærkning at fremsætte et lille, fromt Ønske om, at der ogsaa maatte blive lovgivet om de gensidige Forsikringsselskaber, der „utvivlsomt i langt højere Grad“ end Aktieselskaberne kunde trænge til at komme ind under Lovens Tugt, — et Ønske, der rigtignok var ganske uigennem­ førligt under de forhaandenværende politiske Forhold. Dog heller ikke Aktieloven havde Medbør. Først et Par Aar senere aabnede der sig Udsigt til, at den kunde gennemføres, og 13* 99