ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

Aar 1896.

02

„Denne Gang gælder Sagen Vogn- og Beslagsmedene, „næste Gang bliver Turen maaske til Maskinfabrikkerne. „Vil derfor Deres Forening ved denne Lejlighed staa os „bi, stiller vi os selvfølgelig til Deres Disposition, naar „Konflikt maatte opstaa mellem Maskinfabrikkerne og Svendene. “ Denne Appel til Fabrikantforeningen kom ikke til at lyde forgæves. Bestyrelsen tog fat med Hurtighed og Energi og kom snart til det Resultat, at her var Mulighed for en Alliance af største Værdi. Det gjaldt blot om at faa Grund­ laget for den fremtidige Stilling fælles for Fabrikantfor­ eningen og Mesterforeningerne. I Løbet af et Par Møder var der fuld Enighed om bestemt Modstand mod Kravet om Minimalløn, ligesom Smedemesterforeningerne straks erklærede sig villige til at indføre de samme „Fælles Værk- stedsregler", der gjaldt paa Maskinfabrikkerne, og hvoraf adskillige Bestemmelser allerede var faktisk gældende hos Smedemestrene. Om det nu end maa siges, at hvad Fabrikantforenin­ gen gjorde, gjorde den for sin egen Skyld, maa det paa den anden Side indrømmes, at resolut og loyalt blev der handlet. Allerede i et Bestyrelsesmøde d. 5. Marts var der fuld Enighed om at gøre fælles Sag med Smedemestrene og at for­ lange, at Generalforsamlingen eventuelt skulde gaa med til en Lock-out for at støtte Smedemesterforeningerne. Besty­ relsen sad inde med en sand Tyrketro paa, at her var intet andet at gøre; den vedtog at ville gøre Sagen til et Kabinetsspørgsmaal, hvis en kommende Generalforsamling ikke vilde godkende dens Handlemaade — og førte hele Kampagnen igennem uden at indkalde en eneste General­ forsamling.