ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

20

Aar 1885.

mægtigt til at forkorte kele Kampen. Men det er et Spørgsmaal, om ikke den Fordel, man havde af at faa en Splittelse ind blandt Arbejderne, alligevel var temme­ lig dyrekøbt, naar der ses hen til alle de Rivninger, der i mere end den næste halve Snes Aar fremkom i Forbindelse med, at enkelte Arbejdere fra den Tid stod som „ukollegi- a le“, med hvem de andre ikke vilde arbejde sammen. Allerede nu fik Arbejdsstandsningen paa Grund af denne Arbejdsoptagelse en Udvidelse gennem en Formerstrejke, der iværksattes i Begyndelsen af August, fordi Formerne ikke vilde arbejde sammen med Medlemmer af de to nye Fo r­ eninger. Disse voksede hurtigt saa meget, at Formæn- dene for Smedeforbundet og Formerforbundet allerede m idt i August finder sig foranledigede til at optræde i Fællesskab og henvende sig til Fabrikantforeningens Fo r­ mand, Fab rikan t Th. Hiittemeier, for at søge at faa Fo r­ handlinger i Gang. Formerstrejken synes ikke at have generet i nogen høj G rad ; dels kunde man undvære Støbe­ godset, da man ikke havde Arbejdskraft nok til at for­ arbejde det, dels hjalp man hinanden, saalænge der end­ nu var Støberier i Gang i København, og endelig fik man Hjælp fra Provinserne. Senere hen søgte man at faa Formere fra Sverrig, hvor en udsendt Fab rikan t havde fundet en Del Folk, der gærne vilde til Danmark ; men det var først um iddelbart før Lock-outens Slutning, og Fo r­ søget fik derfor ingen praktisk Betydning. I Begyndelsen af August forsøgte E tatsraad Tietgen en Mægling, men da hans Forslag bl. a. indeholdt, at Mini­ mallønnen skulde fastsættes gennem en Voldgift, og dette Punk t mødte en bestemt Modstand hos Fabrikanterne, førte dette Mæglingsforsøg ikke til noget. Samme Skæbne havde et Mæglingsforslag fra Borch & Henriksen, hoved­ sagelig af samme Grund, Stillingen til Minimallønnen.