ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903
16
Aar 1885.
14. Th. Hiittemeier.
20. Nielsen & W inther.
15. P. W. Høst. 21. Riedel & Lindegaard. 16. H. Rudolph Koefoed & Co. 22. Schm ith & Marstrand. 17. Ludvigsen & Hermann. 23. Smith & Mygind. 18. Løwener & Co. 24. Jærnstøberiet Tagensvej. 19. I. F. Mogensen. 25. Julius W inther. Cand. polit. Salmonsen blev Foreningens Sekretær. Aaret 1885 blev et alvorligt Kampaar, kendetegnet ved den efter Forholdene betydelige Smede Lock-out. Allerede længe havde der været Gæring blandt Smedene og Maskinarbejderne, som gentagne Gange havde rejst Kravet om at faa en M in im alløn ; saaledes havde der, som ovenfor berørt, i 1883 været forhandlet mellem Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening af 1873 og Smedemestrene om at faa fastsat en Minimalløn paa 25 Øre, men man udsatte Sagen for at se, om det kunde lykkes at l'aa Fa brikanterne med. Under 1. September 1884 ønskede Grovsmedenes Fag forening at faa en Forhandling i Gang med Fabrikanterne om 26 Øres Minimalløn, men man vilde intet vide af en Minimalløn. Endelig kom Eksplosionen i Jun i—Ju li 1885. Firmaet I. G. A. Eiekhoffs Arbejdere stillede Krav om 27 Øre Minimalløn samt om andre uvigtige Punkter, som man iøvrigt væsentligt var villig til at gaa ind paa. M inimallønnen vilde man derimod modsætte sig til det yderste. Man frygtede for det „faste Punk t", som let kunde bruges til Udgangspunkt for en stadig tilbageven dende Løftestangs-Bevægelse paa en Øre om Aaret, og af slog kategorisk enhver Forhand ling derom. Efter at Eick- lioffs Forhold havde været til Behandling paa en Gene ralforsamling den 20. Juni, gik Folkenes Krav til Vold gift, som a fho ld t Møde den 7. Ju li uden dog at komme
Made with FlippingBook