ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903
140 Aar 1901. ligheder, men det lykkedes ikke at fremtvinge en Aktion imod ham, da det ved den foreløbige Undersøgelse for et af Kriminalkamrene oplystes, at han ikke selv havde haft nogen pekuniær Fordel af Trafikken. Imidlertid havde Aktieselskabet Vølund faaet Mis tro til de Dispositioner, som i det hele var trufne under den paagældende Støbemesters Ledelse, og da nogle For mere umiddelbart efter hans Fjernelse stillede Krav om en urimelig høj Betaling for Udførelsen af 2 Klyds, hvil ken Betaling Aktieselskabet nægtede at give, opstod der deraf en længere Konflikt, der forfulgtes gennem Mægling, Forhandling mellem Organisationerne og sluttelig Voldgift, hvilket gav Anledning til, at Sagen kom til at strække sig over et halvt Aar. Midt urider Sagens Gang nedlagde Vølunds Formere pludselig Arbejdet paa et helt andet Grundlag, idet de kla gede over, at den nye Støbemester reducerede Akkordpriserne utilladeligt. Da Strejken var i fuldkommen Strid med de bestaaende Overenskomster, og da Formerforbundet ikke turde støtte Formerne, lykkedes det dog efter nogle Ugers Forløb at faa Arbejdet genoptaget, uden at Formernes Klager over de lave Akkordpriser havde ført til noget som helst Resultat for dem. Voldgiftssagen om Klydsene, der var bleven standset ved denne Strejke, gik nu atter sin Gang, og da Vold giftsretten ikke kunde enes om en Kendelse, afsagdes den af Opmanden, Overretssagfører Alf. Christensen. Kendel sen faldt d. 5. Decbr. 1901 og gav i enhver Henseende Fabrikantforeningen og Aktieselskabet Vølund Ret, og det i saa uforbeholdne Udtryk, som sjældent anvendes i voldgiftsretlige Kendelser. Den anden Konflikt var hos Firma J. H. Hellerung, hvor i August Maaned Antagelsen af en ny Kedelsmede-
Made with FlippingBook