ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903
Aar 1900.
129 mændene ikke var fornøjede med dette Standpunkt, be sluttede de paa en Generalforsamling d. 27. Juni at ned lægge Arbejdet i København. Sagen gik til De samvir kende Fagforbund og derfra til Arbejdsgiverforeningen, der gav Fabrikantforeningen Medhold, men foranledigede, a t det kom til en Forhandling med Støberiarbejdsmæn- dene den 7. og 10. Juli. Her tilbød Fabrikanterne at give dem 30 Øre Minimalløn og at udvide „Fælles Værksteds- regler“ til ogsaa at gælde for d em ; dette Tilbud forkaste des imidlertid den næste Dag af Støberiarbejdsmændenes Generalforsamling, og den 12. Juli etableredes Strejke. Man forberedte sig straks paa en lang Krig, især da man paa Grund af alle foreliggende Omstændigheder ikke ønskede at faa den udvidet til andre Fag; derfor hen vendte man sig ikke til Arbejdsgiverforeningen om anden Hjælp end den, der kunde ydes ved Forhandling og anden mundtlig Paavirkning. Men først maatte man have Klar hed over Arbejdsgiverforeningens Stilling til Spørgsmaalet, om Tiderne gjorde Kravet om højere Minimalløn end 30 Øre berettiget, og i den Henseende fik Fabrikantforenin gen fuldt Medhold paa Møderne i Arbejdsgiverforeningens Hovedbestyrelse og Repræsentantskab. Der nedsattes et Udvalg af Medlemmer af de to Fa brikantforeninger, som havde den Opgave at skaffe de københavnske Støberiers Arbejde udført enten i Provin serne eller i Udlandet; derved kom man ud over en Del Vanskeligheder. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund udsendte Dagen efter Strejkens Begyndelse et Cirkulære om, hvad Smedene havde Lov til at udføre af Arbejdsmandsarbejde, hvori Forbundet vistnok strakte sig saa langt, som det kunde, og som derfor ogsaa ganske naturligt ender saa ledes: „Da det kan antages, at der angaaende dette Spørgs- 9
Made with FlippingBook