ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

Aar 1898.'

102

Forbundets Foranledning kom sammen til Forhandling d. 10. September, enedes man hurtigt om, at Arbejdet skulde genoptages d. 13. s. M. og Stridspunkterne afgøres ved Forhandling. Under denne Sag blev det oplyst, at Smede- og Ma­ skinarbejdernes Forbund ikke hørte ind under De sam­ virkende Fagforbund og derfor intet havde at gøre med Arbejdsdomstolen, det saakaldte Fællesudvalg. Fabrikant- foreningen gjorde Arbejdsgiverforeningen bekendt med delte Forhold og har ved andre Lejligheder mindet om, at det ved de Aftaler, der blev truffet ved Samtalerne forud for Forliget af September 1897, var Forudsætningen, at Smedeforbundet skulde indmelde sig i De samvirkende Fagforbund. Ved at Smedeforbundet saaledes stod ganske frit ligeoverfor De samvirkende Fagforbund og Fællesud­ valget, medens Fabrikantforeningen var undergivet Ar­ bejdsgiverforeningens Kontrol, blev Forholdet ganske ulige og Fællesudvalget temmelig betydningsløst for Fabrikant- foreningen. Arbejdsgiverforeningen gjorde imidlertid intet for at faa dette rettet, og med nogen Ret saa Fabrikan­ terne heri en Mangel paa Interesse for dem, der let nok forøgede den en Gang opstaaede Bitterhed. Endnu skal blot berøres, at Flydedokkens Arbejds- mænd efter nogle resultatløse Forhandlinger meddelte Værftet, at hvis det ikke vilde begynde Underhandlinger med deres Forbund den næste Dag, vilde Arbejdsmændene nedlægge Arbejdet Dagen derpaa, d. 23. Juli. Flydedokken, der kort i Forvejen var traadt ind i Fabrikantforeningen, sendte Sagen til Bestyrelsen, men en Forhandling kunde ikke komme i Stand saa hurtigt, og Arbejdet blev ned­ lagt til den opgivne Tid. Da Forbundet dernæst hævdede, at det ingen Anelse havde om, at Flydedokken var Med

Made with