FordMotorCompanyGennem25Aar_1919-1944

De 25 Aar, som er forløbet, siden Ford Motor Company A/S i 1919 stiftedes i København, har, som det fremgaar af den her givne Fremstilling af Selskabets Historie, ikke savnet Indhold. Trods de Vanskeligheder, Tidsforholdene frembød, har det været fremgangs­ rige Aar, indtil den nuværende Krigstilstand bragte en midlertidig Standsning i Fremgangen. Man kan dele de 25 Aar i tre Perioder: De første 10 Aar betegner Udviklingen fra Automobilismens egent­ lige Begyndelse her i Landet til et Højdepunkt af Produktion, der fik sit Udtryk i Omdannelsen af det danske Selskabs Ledelse og af den europæiske Ford-Koncerns Udbygning, som foregik i 1929. De næste 10 Aar prægedes af Automobilkørselens videre Udbre­ delse, men ogsaa af den Restriktionspolitik, der i stigende Grad lagde Hindringer i Vejen for den frie Handelsudfoldelse. De sidste 5 Aar staar i Krigens Tegn, og det har været ugørligt at udnytte Fabrikkens Kapacitet, selv om det er lykkedes at holde saa meget Arbejde i Gang, at Virksomheden ikke paa noget Tids­ punkt har maattet indstilles. Der fandtes i 1939 her i Landet ca. 162,500 Automobiler, deraf henved 43,000 Vare- og Lastvogne. Største Parten af Danmarks Au­ tomobiler har været opklodset siden Krigens Udbrud, og Automobil­ kørselen er kun holdt i Gang ved Hjælp af Gengas. For det store Automobilpublikum i Danmark har dette været en Kalamitet, hvis Virkninger det næppe vil være muligt at fjerne, før andre Forhold er tilvejebragt herhjemme og i Udlandet. Ford Motor Company A/S, som føler sig i særlig Grad taknem­ lig over den Tillid og Tilslutning, det altid har mødt fra sine Kun­ ders Side, haaber, at det ikke skal vare alt for længe, inden Forbin­ delsen mellem de to Parter atter kan tilvejebringes i fuld Udstræk­ ning. Den Velvilje, Selskabet altid har mødt fra sine Kunder og For­ retningsforbindelser, har været den største Opmuntring for det, og Ford Motor Company A/S kan ikke noksom paaskønne den For- 52

Made with