FørJegBlevLøjtnant

8 o Efter som sagt i et Par U ger at have kadrejet rundt i N ord sø en , satte vi Kurs for Færøerne, og det gav Humør, ikke alene ved, i Tankerne at forsluge os paa frisk Brød, Mælk o g Rosiner, men ogsaa fordi et Maal for Sej­ ladsen er lige over for at dreje rundt, som et skarpt Skud mod et løst. Men hvor bleve vi lange i Ansigtet ved Indsejlingen til Thorshavn, da vi af al den ind­ bildte Herlighed kun saa’ en lille Kirke med et stort Kors, et Par Stenhuse til Amtmanden, Præsten, Doktoren og «Handelen,» men ikke en Døjt mere. Iland blev dog snart den egen tlige B y op ­ daget af en Kadet, der faldt gennem en Skor­ sten ned i et Køkken. Husene holdt sig nem­ lig beskedent under Jorden med ikke andet synligt end Taget, dækket med Grønsvær, fra hvis Midte en Stump Skorsten ragede ivejret. Vor første Idræt iland var at fylde vore Maver med alt, hvad der paa «Handelen» fandtes af sp iselig e, ikke saltede Sager; den næste var at ride, og saa at danse hos Præsten, ikke efter Musik, men efter Sang. Man to g ♦ hverandre i Hænderne, sprang rundt i Kreds,