FørJegBlevLøjtnant

6g «Bummelum», sagde en mut Tromme, «dingeling», lød det fra et Par skingrende Lade­ stokke, og det gav Folkene o g de store Kadetter med Brystet mod Bommene saa raske Trit om Spillet, at det flere Gange maatte standses Fn­ at faa vort tykke Ankertoug ind paa Dækket. «Staa hive!» kommanderedes, da Touget viste «kortstagsvis»*), hvorpaa Sejlene bleve losgjorte, hejste o g braste. Atter blev Spillet hivet rundt, men plud­ selig rev alting ud. «Jøses, nu drovner han!» brølede «Plyn- dergreven» **), hvis ene Hane slap ud af H ønse­ huset og faldt i Vandet. D ette Angstskrig forplantede sig, og var, da det naaede Chefen, avanceret til: «En Mand overbord!»***) Saa blev der Styr, alle skrege i Munden paa hverandre, enhver fløj op, den ene hér, den anden dér for at finde den ulykkelige, og System et var fløjten.

*) En bestemt skraa Retning. **) Kreaturoppasseren.

***) Senere blev der ymtet om, at det hele var et af Che­ fen arrangeret Fif for at indøve Besætningen i at redde en overbordfalden.