FørJegBlevLøjtnant

56 Skolen, og jeg var forrest, fangede man mig som et Lam, der skal paa Slagterbænken. En stor rødmusset Kadet med Øgenavnet «Slag­ teren» bandt mig et Toug om Livet og satte mig, mir nix Dir nix, ud over Gelænderet, mens hans Kammerat holdt mine Hænder. Saa blev der firet paa Touget, men enten det nu skete af Vanvare eller ikke, kladask, der laa jeg nede i Stueetagen paa Stenfliserne med forslaaet Pande. — «Hvad har han rendt Panden imod?» brummede min Løjtnant oppe i Skolen. Der var ifølge Akademiets Love kun ét Svar: «Imod en Dør»- Strax efter blev jeg fortumlet i Hovedet og sendt hjem: men Slagteren blev aldrig Officer.*) Mellem os selv havde vi ogsaa en Plage- aand, en stærk Præliminarist, der tyranniserede os. Men en Sammenrottelse og en Opstand *) Disse Løjer var dog Lapperi mod det, en Kadet, der var Jøde, maatte døje. Den unge Mand hed Hechs- cher. Han holdt længe og tappert ud, men da det tilsidst gik over alle Grænser og næsten galdt Livet, maatte han give sig og gaa sin Vej. Det værste var imidlertid, at denne Medfart vistnok havde Medhold fra oven.