FørJegBlevLøjtnant
38 I Roeskilde toge vi ind i «Prinsen», der dengang og til for en halv Snes Aar siden til dels var skjult ud mod Gaden af tæt klippede Lindetræer, i Bue mellem Stammerne o g efter en Snor foroven, med en indbydende grøn Havebænk paa hver Side af Porten. Det hele saa’ hyggelig ud; man fik en Fornemmelse af, at der var rart i den allerede dengang gamle Rønne, og at de forekommende Sveistrups paa alle Maader bødede paa Lokaliteternes Tarve lighed. Hvor gærne je g var bleven en Nat i Roeskilde, rullede vi dog Klokken otte ud af Byens «Røde-Port». Om Kusken sov, skal jeg lade være usagt, men inde i Kaleschen gjorde vi det, og jeg vaagnede først, da Postillonen til Ære for Frederik den sjettes Slot blæste Gud maa vide hvad, under en langsom Kørsel op ad Frederiks berg Bakke, Uden for Slottet spaserede to Gardister frem og tilbage. Disse Bussemænd gjorde et stærkt Indtryk paa mig i denne Midnats-Time, og jeg kom ikke af med det, før vi passerede Frihedsstøtten, der dengang ragede lige saa højt op i den klare Stjernehimmel, som den nu
Made with FlippingBook