FørJegBlevLøjtnant

36

stor som Højbroplads og endnu ikke drømte om at blive Hovedstadens Forhavn. En af Madam Wilnaus Handelsvenner i Korsør havde sørget for, at hendes Vogn holdt forspændt med Postheste ved Bolværket og lige til at krybe ind i. Da det var en Begiven­ hed, undersøgte de indfødte vort Udseende om muligt endnu skarpere end Told- og Kom- sumtions-Betjentene vore Kufferter og Politiet vore Pas, men vi slap for at betale Accise af Madkurven, da Rub og Stub var fortæret. Samme Aften Klokken elleve holdt vi uden for den tillukkede Stakitport i Slagelse. Postil­ lonen blæste og raabte, men Porten var og blev aflaaset. Efter en halv Times P'orløb kom imidlertid en af Byens egne V ogne, hvis Kusk kændte Rumlen og trak i en Klokke, der ringede den sovende Toldbetjent ud af Fjerene. Paa Gæstgivergaarden gik det ikke stort bedre, og vi kom først til Ro henved et. Næste Formiddag havde vi godt med Krebs til Frokost i Krebsekroen, men de vare dyre og, som Værtinden fortalte, af følgende Grund. I gamle Dage var Sorø Sø fuld af Krebs, hvis Fred kun forstyrredes af Fiskeren, og alt