FørJegBlevLøjtnant

26

til Mejeriet i L øb , den ene foran den anden med Mælketønden dinglende mellem sig paa Midten af to Stænger over de brede Axler. I Staldene og ved Vandingspladsen nede i Aaen var der et farligt Spektakel baade af Køer og Heste, og havde vi havt samme Re- sonnans, som før Høsten, dengang Udhusene vare tomme, vilde det have lydt endnu stær­ kere. Nu, da ethvert Rum var fyldt lige op under Tagryggen, syntes Lyden afdæmpet som i Værelser med Vintergardiner og Tæppe paa Gulvet. Men da jeg en Morgen vaagnede ved at høre vore Dyr brøle, vrinske, gale og give Hals, som om Noahs-Ark var strandet midt inde i Gaarden, lød det, ihvor meget Staahej der var, endnu dumpere og tungere end sædvanlig. I en Fart var jeg i Tøjet og samtidig med Hr. Mourier ude i den store Dør til Stentrappen. Som et Snebjerg knejsede hele Rækken af Lindetræer lige for os. Med sit tykke Lag Sne paa Tagene aftegnede Udhusene sig fint og blødt mod den graa Luft gennem den stadig nedfaldende Sne, og Gaardspladsen var begravet under en vandret Sneflade. Med