FørJegBlevLøjtnant

2 Stalden for at syne hendes gule Heste, som med Claus til Kusk stadig gjorde Milen i en halv Time, lige det dobbelte af, hvad Adam præsterede, dog kun som vaagen. Denne For­ skel i Kørselen gjorde iøvrigt, at Adam altid maatte tidligere afsted end Claus, naar vi skulde ud, og at de, som Claus befordrede hjem om Aftnen, vare godt paa Vej til at sove ind, naar endelig vor egen sindige Ven langt om længe arriverede. — En Aften, da vi fra et Selskab kom meget tidligere hjem end sædvanlig, fordi Tante Mik- keline følte sig upasselig, eller, som der blev hvisket om, havde kedet sig, hændte det, at en af Claus’s gule Heste, kaldet Præsten, havde faaet en Sten op i Forskoen. Jeg blev derfor, imens Vognen holdt for Døren, sendt over paa Karlekamret efter en Tang, men kom tom­ hændet tilbage, da der ikke var en Sjæl der­ oppe. Næppe faar jeg meldt det, før Hr. Mourier snapper Claus’s lange Pisk, sryrter ned under Stentrappen i Kælderen, ind i Pige­ gemakket og smælder løs. Skrigende Damer, flygtende Herrer, Piske­ slag, Opsigelse af alle Vedkommende, alt