FørJegBlevLøjtnant

l 9 alle havde søgt ud i det frie, enhver til sit Yndlingssted, og kun Maaltiderne samlede det spredte Selskab. — Staldene vare tomme, Laderne udtærskede, ja selv Gødningspladsernes saftige Indhold var lige som alt andet flyttet paa Landet, og det gjorde, at enhver Lyd i Gaarden rumlede som fra tomme Tønder. Og endelig var den indre Travlhed paa Gaardspladsen afløst af et dolce far niente kun afbrudt af Malkepigernes Tumlen med Bøtter og Spande, af Klokken, som rin­ gede Folkene til Sulefadet, og af Gongonen, der kaldte Herskabet til Maaltid. Vi Børn havde imidlertid godt Greb paa at aflure Livet dets Lyssider, og Havens rige Blomsterpragt gengav os hurtig og fuldt ud Tilfredsheden. Havde blot vor Informator Hr. Jensen ladet være med det kedelige Læseri, vilde vor klare Himmel ikke have havt nogen Sky, men heldigvis indtraf der noget, som lod denne vor Plageaand forsømme os, og det hang saaledes sammen. I Paarup boede en gammel Degn, der som Enkemand sad i et fedt Embede med en lang, tynd Datter. Hr. Mourier havde lovet 2*