FørJegBlevLøjtnant

*7 gav Genlyd langt ud over Mosen, klangfuldt og højtidelig som til Bøn. Morten indtager nu sin Plads paa yderste højre Fløj, og den gamle Dragon retter sig. Med Anstand løfter han den blanke Le — og et hvinende Hug lægger det første Skaar langs Jorden. Han gaar to Skridt fremad, det næste Hug falder, de andre Folk følge efter, og der er Slag over det hele. A f Maaltider var der mange. Hoveri­ folkene spiste Middagsmaden i Laden, hvor alt gik muntert til, men det rigtige Humør kom først med Gaardens faste Karle, som efter at have været til højbords i Borgestuen, gjorde Kis med Fruentimmerne ovre i Laden. Hoverifolkene skulde arbejde paa egen Kost, men hos os fik de frit Traktement, og det var ikke lidt, der blev fortæret. Antallet af udhulede Grødfade var legio, hvad der var meget naturligt, da de stakkels Mennesker mødte med lige saa tomme Maver, som Ud­ sigterne til fyldte Sulefade i Hjemmet vare tynde. Mouriers Gavmildhed lønnede sig imidler­ tid. De tilfredse Folk arbejdede godt, og efter