FørJegBlevLøjtnant

152

Naar jeg med Kadetskibet var i Nyborg, havde vi altid Bal, til hvilket jeg kom lidt sent, da je g først havde været ude paa Hindemae og opfrisket gamle Minder og fore­ vist nogle af mine Kammerater dette mit tabte Paradis. A lt var her som før, men jeg var dog lidt fornærmet paa Josephine, der havde forlovet sig. Hun kunde ogsaa godt have ven­ tet paa mig, til jeg blev Løjtnant; det vilde hun nu ikke, og jeg maatte lade mig nøje med Venskab. I Nyborg skulde jeg imponere Byen og mine Kammerater ved at vise den R idedyg­ tighed, jeg var sikker paa at have bevaret fra mit første Ophold paa Hindemae, og jeg kom ogsaa galant op paa Schalburgs Blodshest. Men næppe var jeg ude paa Gaden, før den, efter at have stejlet, slog bag ud, saa jeg fløj for- efter med begge Knæ op i Sadlen, Ansigtet ud mellem Hestens Øre og Armene omkring dens Hals, mens den i lynende Fart satte af­ sted op ad Kongegade og Slotsgade, hvor først Hatten røg af og saa Dolken. Der var ikke andet for end at lade staa til, og det gjorde jeg. Under Kammeraternes