FørJegBlevLøjtnant

5

hævede udtrykkelig, at det var «uden videre Følger for Fremtiden.» løvrigt hvilede der over Byen en næsten utrolig Stilhed. Den afbrødes kun, naar Brev­ posten, den saakaldte Kuglepost, der lignede en Citron, to Gange om Ugen kilede gennem Byen paa Vejen til Kjøbenhavn, alt hvad Remmer og Tøj kunde holde og lige saa ofte den modsatte Vej ad Hamborg til, eller naar de røde, stive Holstensvogne med Passagerer og Pakkepost rullede tungt hen ad Stenbroen, saa Husene rystede, eller naar Efterretningen om en Verdens Begivenhed satte Byen paa den anden Ende, som da Hamborgposten meldte, at Englænderne havde faaet Livet af den store Napoleon. Nej! Med al sin dejlige Beliggenhed, lystig var Nyborg ikke; en varm Sommerdag blev lang, naar man havde spist Klokken et og ventede paa Sengetid. Men som jeg en Eftermiddag sad i Vin­ duet, gabende i stille Fortvivlelse over Livets Kedsommelighed, og talte Kirkeuhrets Klokke­ slag, ét for hvert Kvarter, blev pludselig den