FørJegBlevLøjtnant

145 med Skam at sige, sejrede Koteletterne, og vi gik indenfor og tilbords. # Gud hjælpe de højtærede Matadorer, som give Middage i Fastelavnstiden, hvis deres meget ærede Gæster møde med samme Appetit som vi hin Aften. Alt forsvandt. Koteletter, Tunge, Æ g, Salat og meget mere gik i os, og havde det ikke været for et Monstrum af en Chesterost, var der gjort tabula rasa og Fruen fallit. Men denne elskværdige Dame gik dog til hendes Mands inderlige Glæde sejrrig ud af Kampen. Som Reserve lod hun den ene glohede Omelet rykke frem efter den anden, og ihvor tappert vi holdt ud, maatte vi, da der tilsidst ikke var Plads til mere, strække Gevær for det rige Hus og den kvindelige Overmagt. Ikke engang Valpladsen beholdt vi. Et lige ind mod Huset rettet Kanonskud drev os fra Bordet og hen til Vinduerne, hvorfra vi saa’ Korvetten indhyllet i Krudtrøg iværk med at lette. Ude paa Broen sagde vi det sidste Far­ vel. Med Tak, ikke alene for det, vi havde

I O